Påske og tulipaner i Tivoli

Påske og tulipaner i Tivoli

er en af familiens traditioner. Victoria, mit barnebarn er selvfølgelig blevet introduceret til denne tradition, ligesom vi også følger Halloween og Jul i Tivoli.

Vejret var lidt kedeligt og gråt, men vi tog afsted alligevel. Lille Victoria og min datter, Cecilie. Det er oftest en pigetur, bortset fra julen, hvor resten af familien ofte melder sig til fanerne.

Vi entrede hovedindgangen, som var pyntet op med påskeæg. Vi gjorde som vi altid gør; Går ned til Pantomimeteatret fra 1874. Hvis du har været i Tivoli før, så kan du se det lige nede til venstre med det store tæppe af den smukke påfugl. Helt fast er det at gå ned foran scenen, sende en hilsen til min mormor, som en gang dansede deroppe. – Cecilies Oldemor og Victorias Tipoldemor. Ja.

Der møder os også masser af tulipaner og fra websitet kan jeg læse, at der er plantet 24.000 tulipanløg. Det lyder mange, men skal vi sammenligne med de 7 millioner tulipanløg i Keukenhof, som er verdens største blomsterpark, så er det heller ikke mange.

Smukt er det dog og en blomsterpark og Tivoli er jo heller ikke helt det samme.

Der er pyntet op med æg i alskens farver og størrelser i Carstensens gamle have. Små træhuse i pastelfarver. Lys Gul, lyserødt og grønt går igen, blandet med gul, orange og lilla tulipaner.

Påske og tulipaner i Tivoli

Victoria er mest interesseret i præmien, som hendes mor vinder i andedammen; puden med en glad smiley på. Med tiden bliver hun formentlig også glad over de mange smukke farver, oplevelser og skønne stemninger, som livet vil vise hende på vejen igennem.

En dejlig tur igennem haven, som har sidste påskeåbningsdag den 17.04.17. Du kan nå det endnu!

Som altid afslutter vi turen med en god kop kaffe. Vi finder et sted, hvor der kan komme barnevogn med ind, så vi ikke skal lade den stå udenfor og så går vi ellers i krig med både god kaffe og flødeskumskage. Det er ikke så ringe endda!

Vi hygger og klarer verdenssituationen, underholder Victoria, hvis hun da ikke lige skal udforske den hjemmelavede thebolle.

TAK for en dejlig dag og GOD PÅSKE!

TILLYKKE til vores Dronning, som bliver 77 år i dag!

Halloween stammer fra kelterne i Europa!

Halloween stammer fra kelterne i Europa!

Årets Halloween-tradition i Tivoli med min datter havde et nyt familiemedlem med på turen, selvfølgelig mit barnebarn, Victoria.

Hvert år i 10 år har vi været i Tivoli, min datter og jeg, for at opleve temaet. Det er lige skønt hver gang, med et lille “men” i år, for vi syntes, at Tivoli er stagneret på det område. Der er ikke rigtigt noget nyt, men det kan selvfølgelig også være svært at tilfredsstille gæster, som kommer igen fra år til år.

Næste år bliver det meget mere interessant, for vi har allerede vedtaget, at Victoria er en del af traditionen og så vil oplevelsen i sig selv, ved at se hende opleve, blive anderledes, fra år til år.

Indtil hun måske synes, at hun ikke skal være en del af den tradition. Vi får se til den tid.

I følge “Den Store Danske”, så skal vi tilbage til kelterne, specielt fra bl.a. England, som dagen før allehelgens aften, som er den 01.November fejrede Halloween, omend det var på en lidt anden måde end i dag. Det er ikke en religiøs dag. Kelterne var et folkeslag, der i jernalderen boede i de centrale og vestlige dele af Europa.

Troede du at traditionen kom fra USA!?

Den måde vi fejrer Halloween i Danmark er inspireret fra de amerikanske traditioner med at skære græskar ud, klæde sig ud og “treat or tricks” – Det kan vel nok minde lidt om vores fastelavn, hvor der også kommer børn rundt, som ber om slik – sådan var det en gang – synger “Boller op, boller ned” og får de ikke noget, så “laver de ballade”. Skal vi overføre det til Halloween traditionen, så skal vi igen tilbage til kelterne og natten mellem den 31. Oktober og den 1. November.

Det er en uhyggelig nat! – Nemlig den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden, måske for at skræmme eller gøre regnskaber op.

Jeg tror ikke, at jeg har nogen, der kan finde på at dukke op, men skulle det være tilfældet, så må der stå en kop et eller andet klart og så laver vi en Halloween-fest istedet og bliver forenet, mens skeletterne vælter ud af skabet. Det skal nok blive uhygsomt.

Jeg har samlet nogle af mine fotos i denne lille fotofilm. God fornøjelse!

Mormor på farten i Tivoli til Halloween

God efterårsferie og Halloween!

Tak for oplevelsen!

Glimrende koncert i Tivoli I Pharrell Williams

Alle var Happy foran scenen, da Pharrell Williams gæstede Tivoli i København.

.

Det er svært at tro på, at Pharrell er 43 år, men det kan man læse sig til. Han er født i 1973 i Virginia, USA, så det kan ikke være anderledes.

Koncerten var ok. Første halvdel var nærmest fantastisk! – Der skete noget, da N.E.R.Ds Shae Hayley dukkede op på scenen. Det blev ringere. Ikke på grund af Hayley, men koncerten forandrede sig til en rap-koncert. De havde en fest på scenen, men festen forblev dér og flyttede kun en gang imellem ned hos os, som dog sagtens kunne lave vores egen fest. Pharrell var inviteret, men dukkede kun op i første halvdel.

Når det så er sagt, så ville jeg dog ikke have været den foruden. Skønt med musik. Vejret var fint efter en regnfuld dag og Tivoli stod i al sin pragt med blomster og lys.

Fra Danmark har Pharrell været i Rotterdam, Holland og videre til Liege, Belgien den 09.07. derfra til London… Se flere Tourdates her:

http://pharrellwilliams.com

Be Happy!