Lykken er en skorstensfejer!

Lykken er en skorstensfejer!

Han gik lige imod mig! – Ved et tilfælde! 😉 .

På min vej rundt i Køge i dag, mødte jeg denne prægtige mand! Det er jo fantastisk at møde et menneske, som næsten er taget ud af H.C. Andersens Eventyr, i hvert fald som figur! Så er jeg jo også lidt småskør, – hvem er ikke det? – så jeg måtte have et billede af ham inden han smuttede på taget og han stillede sig smilende og pænt op til fotografering. Med min interesse i historie, så måtte jeg jo lige researche lidt på det og her får du lidt om skorstensfejeren, et fag som blev udbredt 1760, sådan ca., altså med kun noget nær 250 år på bagen.

Den første forudsætning for skorstensfejerfaget er – naturligvis skorstene.

Det lyder meget ligetil, men faktisk blev skorstene først almindelige i mange huse i 1700-årene. Inden denne tid havde man haft åbne huller i tagene, såkaldte lyrer, hvor røgen fra de åbne ildsteder blot trak ud. De var naturligvis brandfarlige, da tagene var af strå. Men kakkelovne og kaminer var også brandfarlige, specielt fordi aftrækskanalerne var dårligt isolerede og ofte gik tværs gennem trævægge, paneler og andre brandfarlige materialer. Dette forhold var blandt andet skyld i, at Christiansborg slot nedbrændte to gange i løbet af 100 år: d. 26. februar 1794 og d. 3. oktober 1884.

De kongelige slotte var de første, der fik fejet skorstene. Christian 4. ansatte Gudmand Olsen som skorstensfejer på sine slotte.

1917 tog man skridt til oprettelse af en teoretisk og teknisk uddannelse af skorstensfejerlærlinge på Teknologisk Institut i København. Skorstensfejerskolen flyttede siden til Sønderborg og i 1974 til Tønder.

Høj hat var oprindelig alle farende svendes symbol og tegn på, at man var en fri og uafhængig person. Det er derfor heller ikke tilladt at gå med høj hat, før man er udlært og frigivet fra sin læremester og -svend. Det samme gælder andre værdighedstegn som blanke knapper og gjordlås. l gamle dage skulle lærlingen altid gå seks skridt bag sin læresvend uden hat, med glat bæltespænde og knapper samt barfodet; og så skulle han endda slæbe den store pumpekost.

Skorstensfejeren er et lykkesymbol!

Det lykkebringende ved skorstensfejeren er hans fejekost og den sod, der hænger ved ham på hans hud, hår og tøj.

Ærgerligt jeg ikke lige fik en luns af ham!

Skorstensfejeren som sådan en lykkebringende person, især hvis han kommer gående imod én ved et tilfælde. Ifølge folketroen er det, der sker tilfældigt, altid af større betydning, end det man selv har prøvet på at få til at ske. Særligt vigtigt er det at møde en skorstensfejer, hvis man befinder sig i en overgangssituation, det vil sige på et tidspunkt, hvor man står over for at skulle påbegynde noget nyt.

Det gør jeg, tror jeg nok! 😀

Kilde: Skorstensfejerlauget

Sejltur med Santa Maria. Sikken en oplevelse!

På Madeira kan du møde Columbus og skibet Santa Maria.

Der er skønt på Madeira! I år har jeg været så heldig at besøge øen, køre på kryds og tværs, sejle med katamaran, spise vidunderligt, mærke den lune temperatur og været på sejltur med Santa Maria. Sikken en oplevelse!

Vi skal tilbage til 1492, hvor Christoffer Columbus i starten af september måned sejlede fra De Kanariske øer. Hans flåde bestod af 3 skibe, hvoraf Santa Maria var den største.

På turen ud med den store flotte efterligning af Santa Maria, får man en lille historie om Colombus; Portugiserne fortæller, at Columbus selvfølgelig kommer fra Madeiraøerne og at dette også er årsagen til, at hans elskede har fået opkaldt en by efter sig, nemlig Porto Moniz, som ligger øverst på nordvest siden af øen. Hans elskede hed Lady Felipa Moniz de Perestrello. Hun blev født på den lille ø, ikke langt fra Madeira, som hedder Porto Santo. Her skulle også Colombus være født…hmm…

Nogle steder står der, at Colombus kom fra Genova…Uanset, hvor han er født, så bosatte han sig i Lissabon, hvor hans bror, Bartolomé Columbus, boede. Broderen levede af at sælge søkort og solgte også et par tegninger henad vejen.

Du skal finde vej til Funchal for at finde skibet. Funchal er Madeiras hovedstad og bor du ude ved Lidoen eller modsat ude ved Casinoet, så gå evt. de 3-4 km eller tag bussen. Køb billet i bussen. Tag et par Euro med, så går det ikke helt galt. Hvis du går, så er det langs hovedvejen eller strandpromenaden, men hold dig godt orienteret. Der er mange veje, som pludselig springer frem ved hovedvejen og så kan man hurtigt blive i tvivl, hvilken vej der er den rigtige.

En god huskeregel er: Følg vejen nedad, så vil du komme til havnen. Der er ikke nogen havn oppe i bjergene 😉

Madeira er en vulkanø og byerne er bygget som et amfiteater op af klippevæggene. Nederst ser du Atlanterhavet og dér, lige ved Funchal, havnen.

Ved havnen vil du ca. midtvejs opdage, at der ligger flere restauranter nedenfor strandpromenaden. Dem kommer du ned til via trapper forskellige steder fra promenaden. Ovre til venstre ligger Santa Maria i havnen og går du ned af trappen på vej over til Skibet, så vil du støde på billetstedet. Beregn ca. 30-35 Euro pr. person (Pris 2016 pr. voksen).

Bemærk, at der forskellige steder på øen, også i Funchal, ligger flere rejsebureauer, agenter, som også sælger billetter til skibet. De tager et gebyr oveni for ekspeditionen, så, hvis du vil spare gebyret, så køb billetten direkte ved Santa Maria-billetstedet.

Tag en trøje med, en solhat og tag solcreme på. Det kan blæse derude på Atlanterhavet og solen er stærk. Husk kamera og evt. en kikkert. Nyd derpå turen og den skønne stemning, hvor du nærmest føler dig som passager på Amerikatur. Selv papegøjen er levende og siger et par ord. Helt unikt!

Turen tager ca. 3 timer og du kan være heldig at møde delfiner eller endda hvaler på vejen.

Læs mere på deres website:

Home

Tak for oplevelsen!

Ara ombord på Santa Maria, Funchal, Madeira
Ara ombord på Santa Maria, Funchal, Madeira
Byvåben ombord på Santa Maria
Byvåben ombord på Santa Maria
Som fra 1492 på santa Maria
Som fra 1492 på santa Maria