Jeg savner ikke København mere.

Jeg savner ikke København mere.

Jeg savner ikke København mere.

Jeg savnede København for få år siden. Ville tilbage til min barndomsby. Dér, hvor jeg købte min første lejlighed, fik mit første job og troede, at jeg skulle blive resten af mit liv…

Det var den gang…

Børn kom til og landet skulle være det bedste for mine børn. Her skulle de have sine barndomsår – Frisk luft, grønt, store vidder og natur. Gode oplevelser og minder at kigge tilbage på.

Jeg håber og tror, at de har det sådan… .

Jeg bor stadig på landet, samme sted gennem 25 år. Tiderne har forandret sig, ganske som i Nordvest-kvarteret, hvor jeg købte min første lejlighed.

Der er kommet et par bander til ikke langt herfra…Her på landet. Der skydes da også indimellem…

De ældre er utrygge og selv jeg kan indimellem føle mig utryg, hvis jeg går en aftentur – Jeg tænkte på det i Maj, da jeg var på ferie på en ø i Atlanterhavet. Havnen var kendt for smuglerhavn midt mellem Europa og Canada/USA – Suspekte typer går rundt, sagde en medturist. Jeg så ingen suspekte typer. Dem jeg så havde fået en tår over tørsten, fordi de var til fest i byen, på besøg fra Portugal eller på ferie fra Canada. Suspekte? – Nej. Jeg følte mig mere tryg dér på en ø midt i Atlanterhavet….

Det tænkte jeg også, da jeg sad i toget på vej hjem fra lufthavnen. Unge hættetrøjeklædte, der var højtråbende, fulde og uforskammede overfor en turist, der stille sad med sin kuffert og kiggede ud af vinduet, mens København spurtede forbi med sine smukke bygninger overmalet med grafitti.

De blev smidt af toget af togpersonalet.

Jeg havde det skidt på turistens vegne. Hvor er det ærgerligt, at Danmark viser sig fra sin værste side, når Danmark kunne vise sig fra så mange andre sider. – Sådan kan det blive husket.

Jeg håber, at turisten får nogle gode og bedre oplevelser at kigge tilbage på.

Dér i Nordvest var jeg forbi for kort tid siden. Det var utrygt at gå dér, hvor jeg havde gået for mange år siden. Forbi blokken, hvor den lille kiosk lå med den cigarrygende ældre dame, forbi gavlen, hvor Lisbeth Dahl har printet sit navn til evighed. Der er et afskallet grafittimaleri tilbage, men indenunder er det der måske stadig. Min lejlighed ligger der selvfølgelig stadig. Minder kom til. Gode minder. Et øjeblik glemte jeg, hvor utryg jeg følte mig ved at gå der.

Det var utrygt, måske på grund af medieomtalen gennem årene, måske var det bare stemningen. Jeg kiggede rundt og i flere stuelejligheder var der rullet ned eller unge mennesker sad på vindueskanten og røg. Der gik et middelaldrende par forbi mig. I farten hørte jeg ordene: “Det var dér oppe de skød” , mens der blev peget op mod Glasvej, et stykke fra, hvor vi gik.

Jeg savner ikke København mere.

Som historisk by, som kulturby, som skøn by med liv, tryghed og gæstfrihed savner jeg København. Ikke som en by jeg vil bosætte mig i igen.

Danmark og dens byer har forandret sig. Landet har forandret sig. Tid forandrer og tiderne skifter. Det sørger tiden og menneskene for. Det var dog ikke det vi havde forestillet os for mange år siden, da vi kiggede frem, drømte og ønskede for vores familier, at de skulle vokse op i.

Det var ikke bander, pistoler, sagesløs vold, drab og utryghed vi drømte om for vores familier. Det var gode minder, et liv i tryghed og en god tilværelse.

Jeg håber og ønsker og vil gøre mit til, at mine børn stadig indfanger de gode minder, føler sig trygge, hvor de er og giver deres børn mulighed for at indfange og opleve ligeså gode minder.

Jeg håber også, at forældre og familier til “suspekte” og unge bandemedlemmer gør deres mulige indsats, for at stoppe den udvikling, som hærger i Gamle København.

Det er let at skyde skylden på ordensmagten. Der mangler ressourcer alle vegne. Integration eller mangel på samme. Dysfunktionelle familier og copypaste fra USA og andre steder i verden. Der er mange årsager til den virkning vi ser nu.

Det er bekymrende.

Hvad mon vi siger om 35 år, når vi kigger tilbage på tiden som var?…

 

Et anderledes indslag, men det er der også plads til.

<3

Forfatter: Mormor på farten

Stifter af Eftersøgningstjenesten Genforening, Forfatter og Mormor til Victoria.