“Når døre åbnes” til foråret 2019

Der er travlt i Eftersøgningstjenesten Genforening og du kan læse om arbejdet med at hjælpe mennesker i den kommende bog “Når døre åbnes”.

Mormor er stadig på farten, men denne blog opdateres ikke pt, netop på grund af travlhed andet steds, så lad dig inspirere.

Bedste hilsner

Anette H Hallev/Stifter af Eftersøgningstjenesten Genforening/Forfatter

Bogforum er en tradition HVERT år!

Bogforum er en tradition HVERT år!

Efter, at mit barnebarn, Victoria, er kommet til, så er det en tøsetur med 3 generationer og før det, så tog min datter, Cecilie og jeg på Bogmesse. Ingen kærester, ingen mandehørm. Vi tager turen alene, så kan det godt være, at vi tænker lidt på mænderne…Sidste år planlagde vi at købe en bog til min svigersøn, som læser/lytter til Michael Katz Krefeld. Det lykkedes. Det lykkedes også at få Michaels signatur i bogen, så dobbeltbonus! – Det var en god gave!

Vi er begge virkelig nørdede på hver sin måde. Cecilie læser krimier og jeg læser lidt af hvert, som jeg lige lyster. I øjeblikket er det “Et liv som kvindelig Privat Detektiv” af Martha Nielsen, som netop havde denne fornemme titel – Mon ikke hun var inspireret af Sherlock Holmes?… Mere om Martha i et andet indlæg 😉 . Læs lidt om Genforening, så forstår du min interesse…

BogForum 2017.

I år var det lidt skuffende. Vi syntes begge, at der var en tand for meget kommerciel stemning over det, uden at jeg kan forklare det nærmere med ord. Vi gik tidligere i år, men fik da set på gode tilbud, foredrag, interviews og Victoria fik leget i bogstavområdet, men alt i alt ikke den samme stemning som hidtil. Årsag? – Vi ved det ikke. Det holder os dog ikke tilbage. Vi kommer igen næste gang, i 2018.

Min interesse indenfor tegn og kunst strækker sig også til tegnefilm, kunstnerne bag, altså dem der tegner. Jeg har tidligere været Volunteer på tegneseriemesser, flere af dem, og dvæler helt foran deres borde og arbejdsværksteder, hvor de flittigt sidder og tegner. Mit mål var tidligere at møde Don Rosa, som jeg har mødt et par gange nu. Han tegner Anders And tegneserier og siges, at være den bedste efter Carl Barks. Der er virkelig mange tegnere, også i mit netværk, og det er helt fantastisk, for, når man som jeg, er rimeligt faglig orienteret, så er det fedt og godt at dvæle ved det mere løsslupne tegnede univers en gang imellem, så jeg ikke bliver alt for seriøs og firkantet. Jeg vil endda vove at påstå at sige, at, hvis jeg ikke en gang imellem dvælede ved tegneriet og fantasiens verden, så ville mit liv være tomt og ensomt, firkantet og kontrolleret. Jeg tegner selv, men desværre bliver det alt for lidt. Det kan være, at det kommer tilbage igen.

Alt med måde og alt i god balance.

Jeg vil ikke begynde at fremhæve forskellige tegnere her i bloggen, for tænk, hvis jeg glemte nogen. Du må ind på min væg på Facebook og kigge, når jeg skriver. Du finder min profil HER.

Ja, så går der blot et splitsekund og så fremhæver jeg en tegner! Flot!

Vi kom lige forbi og jeg måtte jo stoppe op og beundre Jean-Claude Mezieres, som er “ Linda og Valentins” tegner. Han bliver 80 år i 2018 og startede sin karriere allerede som 13-årig med tegninger i Le journal des jeunes, La Figaro, og inspireret af Tintin, så lavede han et år efter en tegneslip, som selveste Hergé kommenterede på, hvor han bad Jean-Claude om at at fortsætte tegneriet. – Se, det er motivation!

På Bogmessen stødte vi også på Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel og flere andre forfattere og kunstnere. Som altid en fornøjelse, men igen…lidt skuffende stemning i år.

Næste år ses vi igen, trods alt, både Mormor, Mor og barnebarn Victoria <3

Vi mødes på Bogforum 2018!

  

Jeg savner ikke København mere.

Jeg savner ikke København mere.

Jeg savnede København for få år siden. Ville tilbage til min barndomsby. Dér, hvor jeg købte min første lejlighed, fik mit første job og troede, at jeg skulle blive resten af mit liv…

Det var den gang…

Børn kom til og landet skulle være det bedste for mine børn. Her skulle de have sine barndomsår – Frisk luft, grønt, store vidder og natur. Gode oplevelser og minder at kigge tilbage på.

Jeg håber og tror, at de har det sådan… .

Jeg bor stadig på landet, samme sted gennem 25 år. Tiderne har forandret sig, ganske som i Nordvest-kvarteret, hvor jeg købte min første lejlighed.

Der er kommet et par bander til ikke langt herfra…Her på landet. Der skydes da også indimellem…

De ældre er utrygge og selv jeg kan indimellem føle mig utryg, hvis jeg går en aftentur – Jeg tænkte på det i Maj, da jeg var på ferie på en ø i Atlanterhavet. Havnen var kendt for smuglerhavn midt mellem Europa og Canada/USA – Suspekte typer går rundt, sagde en medturist. Jeg så ingen suspekte typer. Dem jeg så havde fået en tår over tørsten, fordi de var til fest i byen, på besøg fra Portugal eller på ferie fra Canada. Suspekte? – Nej. Jeg følte mig mere tryg dér på en ø midt i Atlanterhavet….

Det tænkte jeg også, da jeg sad i toget på vej hjem fra lufthavnen. Unge hættetrøjeklædte, der var højtråbende, fulde og uforskammede overfor en turist, der stille sad med sin kuffert og kiggede ud af vinduet, mens København spurtede forbi med sine smukke bygninger overmalet med grafitti.

De blev smidt af toget af togpersonalet.

Jeg havde det skidt på turistens vegne. Hvor er det ærgerligt, at Danmark viser sig fra sin værste side, når Danmark kunne vise sig fra så mange andre sider. – Sådan kan det blive husket.

Jeg håber, at turisten får nogle gode og bedre oplevelser at kigge tilbage på.

Dér i Nordvest var jeg forbi for kort tid siden. Det var utrygt at gå dér, hvor jeg havde gået for mange år siden. Forbi blokken, hvor den lille kiosk lå med den cigarrygende ældre dame, forbi gavlen, hvor Lisbeth Dahl har printet sit navn til evighed. Der er et afskallet grafittimaleri tilbage, men indenunder er det der måske stadig. Min lejlighed ligger der selvfølgelig stadig. Minder kom til. Gode minder. Et øjeblik glemte jeg, hvor utryg jeg følte mig ved at gå der.

Det var utrygt, måske på grund af medieomtalen gennem årene, måske var det bare stemningen. Jeg kiggede rundt og i flere stuelejligheder var der rullet ned eller unge mennesker sad på vindueskanten og røg. Der gik et middelaldrende par forbi mig. I farten hørte jeg ordene: “Det var dér oppe de skød” , mens der blev peget op mod Glasvej, et stykke fra, hvor vi gik.

Jeg savner ikke København mere.

Som historisk by, som kulturby, som skøn by med liv, tryghed og gæstfrihed savner jeg København. Ikke som en by jeg vil bosætte mig i igen.

Danmark og dens byer har forandret sig. Landet har forandret sig. Tid forandrer og tiderne skifter. Det sørger tiden og menneskene for. Det var dog ikke det vi havde forestillet os for mange år siden, da vi kiggede frem, drømte og ønskede for vores familier, at de skulle vokse op i.

Det var ikke bander, pistoler, sagesløs vold, drab og utryghed vi drømte om for vores familier. Det var gode minder, et liv i tryghed og en god tilværelse.

Jeg håber og ønsker og vil gøre mit til, at mine børn stadig indfanger de gode minder, føler sig trygge, hvor de er og giver deres børn mulighed for at indfange og opleve ligeså gode minder.

Jeg håber også, at forældre og familier til “suspekte” og unge bandemedlemmer gør deres mulige indsats, for at stoppe den udvikling, som hærger i Gamle København.

Det er let at skyde skylden på ordensmagten. Der mangler ressourcer alle vegne. Integration eller mangel på samme. Dysfunktionelle familier og copypaste fra USA og andre steder i verden. Der er mange årsager til den virkning vi ser nu.

Det er bekymrende.

Hvad mon vi siger om 35 år, når vi kigger tilbage på tiden som var?…

 

Et anderledes indslag, men det er der også plads til.

<3

Mit Græske Eventyr.

Mit Græske eventyr.

For år tilbage – i 2007 –  var jeg sammen med min veninde gennem nu 37 år på charterrejse til Rhodos, som er en af de større græske øer med et areal på 1400 km². Øen Rhodos er en af øerne i Dodekaneserne. Denne perle ligger i det Ægæiske Hav, som er en del af middelhavet.

Sådan starter et indlæg fra Fru Sauterne, som har skrevet til Mormor på farten.

Det er fra skønne Rhodos og måske er vi heldige, at der kommer mere derfra. Vi får se.

Mange, mange tak! – Det er en fornøjelse at læse din hilsen fra Rhodos! – Fru Sauterne fortsætter sådan her:

Vi var begge ansat i krævende og stressende jobs, og vi valgte destinationen ud fra pengepung og varmen. Samt det faktum at det var et hotel uden børnepool, og at det lå midt i byen med et væld af restauranter og cocktailbarer lige i nærheden – altså en rigtig single tøsetur 😀

Året efter vendte vi tilbage – samme hotel – for så var vi fri for at genopdage nærområdet.

På grund af stress og pressede hverdage sprang vi et år over. Men rejste atter til Solens Ø i 2010. Dog på et andet hotel denne gang. Derefter flytttede min veninde sammen med sin nye kæreste….. og så var det ligesom slut med tøseferier 😉

Jeg følte, at jeg bare måtte til Rhodos igen. Så jeg rejste alene – og det var aldeles anderledes og pragtfuldt. Jeg begyndte at få græske bekendte og jeg nød roen, varmen, de smukke farver og fremm for alt atmosfæren i det græske.

Desværre sagde min krop og psyke STOP!  Jeg bragede med 250 km/t ind ii den mur der hedder STRESS.

I de efterfølgende år var jeg sygemeldt, ledig og i jobtræning, for så for alvor at blive syg af min stress og nu depression og flere fysiske følgesygdomme.

Alt dette resulterede så til sidst i en førtidspension sidst i 2012.

Jeg rejste stadig alene – JA – naturligvis til Rhodos :D. Men nu 2 gange om året, og mine ophold blev øget til først 2 uger – så 3 og 4 uger pr. rejse.

Men det var bare som om jeg aldrig helt blev mæt….

Pludselig hørte jeg mig selv sige en dag, hvor der ankom et nyt hold turister till hotellet :” ÅHHH.. NEJ – ikke flere turister!”

Og det gik pludselig op for mig, at jeg ikke mere følte mig som turist, men mere som gæst på den Ø og i den by hvortil jeg har tabt mit hjerte .

Jeg begyndte at forhøre mig hos mine græske venner, om de kendte et lille studio som jeg kunne langtidsleje.

Tilfældigheder bragte mig sammen med en norsk kvinde, som boede til leje på helårsbasis og hun vidste at der blev en lille lejlighed ledig i den bygning hun boede halvdelen af året.

Således kunne jeg 1. september 2015 flytte ind i min egen lille feriebolig lige i det kvarter i den By og på den Ø jeg elsker allermest.

Mit Graeske eventyr

Jeg opholder mig nu lidt under halvdelen af året i mit Paradis nu – og det er den bedste medicin for den sygdom jeg dagligt lever med – for nissen flytter med.

Men her er RO – slowliving – glade mennesker – dejlig mad og kun 100 meter til det smukkeste hav. De smukkeste blomster, en knaldblå himmel og ca 300 solskinsdage om året.

Men jeg  må tilstå, at havde jeg været adgangskontrollør på Noas Ark, havde kæmpe græshopper på over 5 cm og ditto kakkelakker IKKE fået adgang ombord 😉

Min hverdag er her ganske almindelig med madlavning, vasketøj, indkøb og lidt rengøring. Jeg går lange ture både inde i byen og ved havet.

Jeg samler sten, skaller og drivtømmer og laver diverse kreative kreationer primært til mit eget hjem, men ellers som gaver til venner her.

Men vigtigst af alt er, at jeg her får lidt af den indre ro jeg har behov for – så jeg blandt andet kan læse bøger.

Rhodos har en fantastisk historie og befolkningen fortæller gerne og længe om historien og de græske guder.

Det er et stolt folk med enorm hjertevarme og gæstfrihed.  Men man kan godt mærke, at den græske økonomiske krise har ramt de enkelte familier eget hårdt. Mange unge er uden job og må bo hjemme hos deres forældre til de er langt oppe i 30’erne. Der er ikke råd til at stifte familie.

Hovedbeskæftigelsen her på øen er indenfor turisme og det betyder, at der intet arbejde er udenfor sæsonen. Og dermed ej heller nogen indkomst. Enkelte kan få en beskeden understøttelse i et par måneder om vinteren. Men mange kan ikke købe mad og fornødenheder til deres børn om vinteren. Her forsøger familie og venner at hjælpe så godt de nu kan.

Jeg kan på det varmeste anbefale at gæste denne pragtfulde perle i det græske Ø-hav . For mig blev det og er mit lille Paradis <3

Forfatter: Fru Sauterne – Fotos: Fru Sauterne

(Mormor på farten er bekendt med navn og adresse på forfatteren).

Besøg hos Kunstner Per Hillo – Hvad hjertet er fuldt af.

Besøg hos Kunstner Per Hillo – Hvad hjertet er fuldt af.

2008 eller ca. deromkring fik jeg øje på Kunstneren Per Hillo. Facebook har allerede været i gang længe. Jeg havde i 2008 haft profil i et halvt års tid.

2007 er Den Amerikanske Ambassadør James Cain på besøg i Køge, hvor han vil møde min datter, Cecilie, som er træner for et fodboldhold. Det er stort. Jeg er en stolt mor. Min datter er stolt og vi møder Familien Cain flere gange og har stadig kontakt med dem via Facebook.

En af de gange, hvor vi var på besøg i Rydhave, Ambassadørboligen i Skovshoved, var Remee til stede. Jeg hilste kort på ham og mange andre kendte til sammenkomsten og der skulle gå 2 år, før jeg hilste kort på ham igen. Denne gang på hans natklub, Zen i København. Det har nok været i 2010. Anledningen var helt ekstraordinært en udstilling af Kunstneren Per Hillo. I natklubben.

Der stod han i egen høj person. Imødekommende og smilende tog han imod alle gæster, stillede op til fotografering og skålede.

Pers helt specielle kunst var nænsomt hængt op på væggene i natklubben. Det passede perfekt!

Sådan er forhistorien til interviewet hos Per Hillo i hans Galleri i Valby. Det er kun en måned siden, at jeg var på besøg. Denne gang var det ikke for at lytte til foredrag i hans Galleri, som flere gange før, men for at høre lidt om Per og om, hvordan han startede sin karriere udi kunstens frembringende virkelighed.

Som altid er Galleriet i Spinderigade 4 i Valby indbydende. De nye kunsttørklæder pynter vinduet på venstre side og til højre hænger der nye Per Hillo kunstværker. Helt nede forenden af lokalet ser jeg en rød skydeskive. Den må jeg kigge nærmere på. Per er på vej fra et andet sted, så jeg taler lidt med hans assistent, som er blevet farmor samme dag og tager lidt billeder i Galleriet.

Den røde skydeskive er et kunstprojekt for bl.a. afstressning. Nedenfor ligger der adskillige stykker porcelænsstykker og der ligger hele porcelænsskåle og tallerkner klar. Klar til at smide, kaste, ramme, afstresse og lære sig selv at kende på få minutter, i hvert fald på nogle områder. Sikken en AHA-oplevelse, for pludselig blev jeg enormt selvkritisk, fordi jeg ikke kunne ramme i midten af skydeskiven og fortsatte selvfølgelig, som det menneske jeg er, med at forsøge, igen og igen!

Du kan se kasteriet her: Kunstprojekt Per Hillo

Hvad hjertet er fuldt af
Hvad hjertet er fuldt af

Det er sikkert også et udmærket projekt, hvis man har en vred dag eller moment og kan komme af med vreden ved at kaste med porcelænet. Ikke dårligt. Ganske godt fundet på.

Per kommer ind. Glad, smilende og imødekommende, som altid. Vi sætter os ved det lange bord inde til højre og så snakker vi lidt. Det bliver et meget afslappende interview. Jeg spørger Per om, hvornår han startede sin karriere som Kunstner og den startede nærmest ved et tilfælde for 17-18 år siden på psyk-afd. hvor Per fandt ro efter en hektisk periode i sit liv med alt for mange ja´er og alt for få nej´er.

Hold op, hvor er vi mange der kender til de udfordringer! Det er dog en helt anden historie.

Per begyndte at male for at fordybe sig og få ro og de allerførste malerier er i dag placeret rundt omkring hos familien. De første malerier var et mere abstrakt udtryk, i forhold til i dag, hvor Hillo har sine helt egne kendte penselstrøg.

Det var den perfekte timing, for lige præcis på det tidspunkt, hvor Per startede, blev det populært at hænge originalbilleder på væggene rundt omkring i de små hjem. Det blev en levevej næsten med det samme. Per blev jo på den måde autodidakt Kunstner og det skal vise sig, at det er en absolut force, for som han siger, så er han ikke hæmmet af en uddannelse. Han ved ikke, hvad han ikke må og det kan give en anden frihed, når han maler. Det skal endelig ikke misforstås, for Per har dyb respekt for uddannelser og uddannede kunstnere. De kan blot nogle andre ting, som de har lært fra bunden og sådan kan man lære på forskellig måde.

Denne dag, hvor jeg besøger Galleriet er dagen før, at Per skal male sammen med Majbritt Vingsøe. De skulle male til fordel for Støt brysterne og maleriet kunne vindes i en superpulje.

I det hele taget kan du finde Per Hillo ved adskillige arrangementer. Han støtter mangt og meget. Velgørenhed ligger dybt i hjertet hos Per. Han er hjælpsom og støtter også foredragsholdere, som har noget på hjertet. Sådan er det også blevet til, at jeg selv har fået mulighed for at holde foredrag i Galleriet den 7. December 2016. Tak ❤️

Tilbage til Kunsten og den største spændende udfordring, som Per har haft. Der er mange, siger han, da jeg spørger ham, men han nævner den absolutte og det var bronzeskulpturen, som virksomheden Frese A/S bad Per Hillo om at skabe, der skulle overrækkes til Hendes Majestæt Dronningen Margrethe i Slagelse, som også er Pers hjemby. Det var under Kulturnatten i 2010.

Per Hillo har pt. 3 gallerier, dette i Valby, et i Hellerup og det nyeste i Malmø.

Det er helt specielt at købe Hillo Kunst, for der er mulighed for at bytte maleriet ud, hvis man føler for det. Et glimrende koncept, som flere benytter sig af.

De kendte har også glæde af Per Hillo Kunst, således har bl.a. Sharon Stone kunst hængende. For kort tid siden var jeg på besøg i et hjem, hvor der var adskillige kunstværker, endda en lampe prydet med Hillo-udtryk. Det var en Per Hillo-fan, tør jeg godt sige 🙂 . Der var genkendelig kunst i hele huset. Ja, sådan kan man tilfældigt møde mennesker, som har samme interesser.

Helt personligt kommer vi i interviewet ind på Pers livsfilosofier. Jeg spørger ham, om han har nogle gode råd til dem, som gerne vil male eller er på vej op fra en svær tid.

De gode råd fra Per er, at tage det som det kommer – Go with the flow – Vær god til at lytte til dig selv og vid, at det gode ved bekymringer er, at de aldrig bliver til andet….

Den lader vi lige stå et øjeblik….Der er mange, der kan nikke genkendende til disse udfordringer.

Per holder selv foredrag om tiden, hvor det var sværest. Om, hvor mange tæsk man kan kan få i livet og få det godt igen. Hold øje med, hvornår på hans website og grupper på Facebook.

Per Hillo – website

Per Hillo – Facebook

Og sidst, men ikke mindst, så er du altid velkommen i Per Hillo Gallerierne og til foredrag rundt omkring i landet.

Tak for interview og kunstoplevelse!

❤️

Stress og bekymringer er glasset.

Om stress, at tænke for meget og bekymringer…

Du kender det godt; at ligge og vende sig om aftenen i sengen. Tankerne flyver afsted, først om det ene, så det andet. Dagens oplevelser bliver vendt og drejet, ofte dem, der har været lidt udfordrende og når du endelig har fået tænkt tanken til ende eller fundet en løsning, måske endda lukker øjnene af håbløs træthed, så hører du vækkeuret ringe alarmerende.

Endnu en dag er allerede startet og sådan kan dage og nætter gå med bekymring eller tanker, som hvirvler rundt oppe på første etage, søgende efter en skuffe at finde plads i, som kan lukkes.

For år tilbage faldt jeg over denne lille historie, som ganske fint beskriver tankemylder, bekymringer eller endda forekomsten af stress. Vores stress og bekymringer er glasset:

En psykolog gik rundt på scenen mens han fortalte publikum om stresshåndtering. Da han løftede et glas med vand, forventede alle det sædvanlige: ”Halvt tomt eller halvt fyldt” spørgsmål. I stedet spurgte han: “Hvor tungt er dette glas med vand?”

Svarene lød på mellem 200 og 500…

Svaret: ”Den absolutte vægt er ligegyldig. Det kommer an på hvor længe jeg holder det. Hvis jeg holder det i et minut, er det ikke noget problem. Hvis jeg holder det i en time, vil jeg få ondt i armen. Hvis jeg holder det en hel dag, vil min arm blive følelsesløs og lammet. Lige meget hvor længe jeg holder glasset, vil vægten ikke ændres, men desto længere jeg holder det, desto tungere vil det føles”.

“Vores stress og bekymringer er ligesom glasset. Tænk på tingene i kort tid, og de vil intet betyde. Tænk på dem lidt længere tid og de vil begynde at gøre ondt. Og hvis du tænker på dem hele dagen, vil du føle dig lammet – og ude af stand til at ændre noget som helst.”

Husk at stille glasset fra dig!

Det kunne ligeså godt være en person med en anden lignende funktion inden for området. Historien er ligeså betydningsfuld og kan give stof til eftertanke. Den kan måske hjælpe dig til at få den gode nats søvn eller en hverdag, hvor du får sat glasset fra dig i tide.

Handling skaber forvandling og som opfølgning på historien benytter jeg mig selv af visualiserede oplevelser, hvis jeg har brug for at skabe ro af den ene eller anden årsag.

Forestil dig, at du sætter glasset fra dig eller gør det rent fysisk ved at stille et rigtigt glas fra dig. Du vil opdage, hvor effektivt denne simple handling kan være.

Victorias Mormor

Velkommen til Victorias mormor og Mormor på farten!

Tillykke med fødselsdagen til mit barnebarn, Victoria, som blev født den 24.6.2016!

Bloggen har været lang tid undervejs, men nu skal det være!

Victorias mormor er altid på farten, her og dér, på job, til foredrag, indvielser, skriver om oplevelser, både store og små, spændende og levende, historiske, på toppen og med jordforbindelse. De fleste af oplevelserne har gennem tiden levet deres liv på Facebook, men med flere og flere begrænsninger, så færre ser opslagene, hvis FB vil det, og det bestemmer de suverænt, så blev det besluttet, at oplevelserne skulle præsenteres på et sted, hvor alle har mulighed for at følge med og ikke blot en snæver skare af vennerne, som det behager det sociale medie.

 

Velkommen til!

Victorias Mormor
Victorias Mormor