“Når døre åbnes” til foråret 2019

Der er travlt i Eftersøgningstjenesten Genforening og du kan læse om arbejdet med at hjælpe mennesker i den kommende bog “Når døre åbnes”.

Mormor er stadig på farten, men denne blog opdateres ikke pt, netop på grund af travlhed andet steds, så lad dig inspirere.

Bedste hilsner

Anette H Hallev/Stifter af Eftersøgningstjenesten Genforening/Forfatter

Bogforum er en tradition HVERT år!

Bogforum er en tradition HVERT år!

Efter, at mit barnebarn, Victoria, er kommet til, så er det en tøsetur med 3 generationer og før det, så tog min datter, Cecilie og jeg på Bogmesse. Ingen kærester, ingen mandehørm. Vi tager turen alene, så kan det godt være, at vi tænker lidt på mænderne…Sidste år planlagde vi at købe en bog til min svigersøn, som læser/lytter til Michael Katz Krefeld. Det lykkedes. Det lykkedes også at få Michaels signatur i bogen, så dobbeltbonus! – Det var en god gave!

Vi er begge virkelig nørdede på hver sin måde. Cecilie læser krimier og jeg læser lidt af hvert, som jeg lige lyster. I øjeblikket er det “Et liv som kvindelig Privat Detektiv” af Martha Nielsen, som netop havde denne fornemme titel – Mon ikke hun var inspireret af Sherlock Holmes?… Mere om Martha i et andet indlæg 😉 . Læs lidt om Genforening, så forstår du min interesse…

BogForum 2017.

I år var det lidt skuffende. Vi syntes begge, at der var en tand for meget kommerciel stemning over det, uden at jeg kan forklare det nærmere med ord. Vi gik tidligere i år, men fik da set på gode tilbud, foredrag, interviews og Victoria fik leget i bogstavområdet, men alt i alt ikke den samme stemning som hidtil. Årsag? – Vi ved det ikke. Det holder os dog ikke tilbage. Vi kommer igen næste gang, i 2018.

Min interesse indenfor tegn og kunst strækker sig også til tegnefilm, kunstnerne bag, altså dem der tegner. Jeg har tidligere været Volunteer på tegneseriemesser, flere af dem, og dvæler helt foran deres borde og arbejdsværksteder, hvor de flittigt sidder og tegner. Mit mål var tidligere at møde Don Rosa, som jeg har mødt et par gange nu. Han tegner Anders And tegneserier og siges, at være den bedste efter Carl Barks. Der er virkelig mange tegnere, også i mit netværk, og det er helt fantastisk, for, når man som jeg, er rimeligt faglig orienteret, så er det fedt og godt at dvæle ved det mere løsslupne tegnede univers en gang imellem, så jeg ikke bliver alt for seriøs og firkantet. Jeg vil endda vove at påstå at sige, at, hvis jeg ikke en gang imellem dvælede ved tegneriet og fantasiens verden, så ville mit liv være tomt og ensomt, firkantet og kontrolleret. Jeg tegner selv, men desværre bliver det alt for lidt. Det kan være, at det kommer tilbage igen.

Alt med måde og alt i god balance.

Jeg vil ikke begynde at fremhæve forskellige tegnere her i bloggen, for tænk, hvis jeg glemte nogen. Du må ind på min væg på Facebook og kigge, når jeg skriver. Du finder min profil HER.

Ja, så går der blot et splitsekund og så fremhæver jeg en tegner! Flot!

Vi kom lige forbi og jeg måtte jo stoppe op og beundre Jean-Claude Mezieres, som er “ Linda og Valentins” tegner. Han bliver 80 år i 2018 og startede sin karriere allerede som 13-årig med tegninger i Le journal des jeunes, La Figaro, og inspireret af Tintin, så lavede han et år efter en tegneslip, som selveste Hergé kommenterede på, hvor han bad Jean-Claude om at at fortsætte tegneriet. – Se, det er motivation!

På Bogmessen stødte vi også på Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel og flere andre forfattere og kunstnere. Som altid en fornøjelse, men igen…lidt skuffende stemning i år.

Næste år ses vi igen, trods alt, både Mormor, Mor og barnebarn Victoria <3

Vi mødes på Bogforum 2018!

  

Anmeldelse af “Kongens brev”

Anmeldelse af “Kongens brev”:

“Kongens brev” af Forfatter Martin Davidsen.

Forlag: Klim.

Første bind af romanserien om Tobias Rens, hans liv og skæbne i 1600-tallets København.

Tobias Rens sad i min sofa!

Romanen er fantastisk! – Tag dig god tid og glæd dig!

 

Der gik lidt tid inden jeg fik læst og oplevet “Kongens brev”, sikkert fordi jeg også ville have gåturen med rundt i København.

I “Kongens brev” møder vi autentiske og fiktive adelsmænd, militærpersoner, Hoffet, borgerlige og gejstlige samt andre Guds børn. Forfatteren Martin Davidsen har sirligt beskrevet dem alle for læseren allerede i starten af den 431 sider velskrevne og historiske roman.

Vi bliver ført tilbage til midten af 1600-tallet. Tiden op til enevældens indførelse.

Jeg vil holde mig fra at lave et resumé af historien, for den får du andre steder, men istedet fortælle om, hvad den gav mig som læser.

For en kvinde i sin bedste alder, der ikke har SÅ detaljeret viden om lige præcis den periode i Danmarkshistorien, så blev jeg klogere! I starten var det svært at holde alle profilerne adskilte, så ret hurtigt tog jeg en beslutning om, at koncentrere mig om Tobias Rens og SÅ blev det interessant!

Jeg er nok ikke en helt almindelig boganmelder, for jeg skriver om nærværet i de bøger jeg læser. Det skal være der, ellers bliver det tungt. Jeg skal kunne mærke forfatterens intention, hovedpersonens følelser, tanker og handlinger (det er vist ret kvindeligt…) og at komme under huden på Tobias Rens og venner var let.

Tobias Rens blev så nærværende, at han sad i mine gemakker i Køge og fortalte om udfordringerne med svenskerne, politiske komplot og stridigheder, anklager om mord og indsatsen som Kongelig Livvagt. Endda sine personlige tragedier, aftener omkring bålet, bønderhistorien og det klare billede af en anden tid tonede sig frem af bogstavernes puslespil. Ja, det kunne godt blive en film!

Mærk tiden! Side 256…Uddrag: Kræmmernes rustne stemmer ved Nytorv var kun en blid forløber for universet inde bag rådhusets kraftige dør. Rens trak hatten godt ned i panden, tog en dyb indånding og skubbede døren op.

Her var stuvende fuldt af ventende mennesker. Lige foran var en flok høns røget i totterne på hinanden og sloges mellem benene på folk, så hvide dun fløj hid og did. Ligesom sine høns var bonden selv kommet i klammeri.

Ved skrivepulte i hjørnet stod to skrivere og griflede løs, ved siden af var en tredie i gang med at få dikteret et opråb til Københavns borgere…

Jeg gik en tur i Tobias Rens´ København og brugte kortet fra 1660, som også vises på de første sider i romanen.

Det er ikke noget du behøver at gøre, men absolut en ide´, hvis du vil “møde” historiske bygninger og forestille dig personerne i historien i deres element, som det var en gang.

Selv turen til Løvstræde, eller Løw Stræde som det hed den gang, hvor den fiktive hovedrolleindehaver Tobias Rens boede der, gjorde figuren og omgivelserne levende.

Nyd historien!

Glæd dig derefter til næste roman, “Løftet”, som er planlagt til udgivelse i efteråret 2017.

Mon ikke der kommer lidt romantik i næste del?

TAK for historien til Martin Davidsen!

Martin Davidsens website

Læs mere her: http://mormorpaafarten.hallev.dk/kongens-brev-forfatter-martin-davidsen/

Kongens brev af Forfatter Martin Davidsen.

Kongens brev af Forfatter Martin Davidsen.

Fantastisk oplevelse, skønne mennesker og en verden af historie, både i opsætning, kostumer, oplysning, viden og storytelling.

For blot nogle dage siden var jeg på job på messen i Øksnehallen – Historiske dage.

Jeg vil forsøge at skrive lidt om dagene, suppleret med fotos, så hurtigt som muligt.

Dette indlæg vil jeg dog tilegne Debutforfatteren Martin Davidsen.

Jeg har ikke læst hele romanen endnu, men der vil komme en anmeldelse af den, så snart det er muligt. Den ligger på natbordet og jeg er allerede nået til Kapitel 16. Jojoda!

Lørdag, under en pause, gik jeg, som altid, rundt med kameraet for at skyde lidt. Det varede ikke længe, så stødte jeg ind i en bred rød skygge fra en hat og blev straks ført ca. 350 år tilbage. Lige ved siden af hatten, og mennesket under… stod der en ansat fra Tøjhusmuseet og fortalte om geværerne fra flere tider, som lå foran ham. Der stod en rand af mennesker foran, primært mænd, som blev sendt tilbage i en anden tid og fik en lektion i våbenviden. De var meget opslugte og engagerede, så meget, at de end ikke ænsede, at der gik et par kjoleklædte damer forbi, ganske nedringede, fra en helt anden tid, med et par cowboys under armen. – Ja, der skal nu alligevel noget mere til at fjerne mændenes blikke fra interessant historisk viden 😉

Manden med hatten, hvor den brede røde skygge sad, gik hen til en anden mand med samme kostume. De talte lidt sammen og der gik ikke lang tid, så kom endnu en mand gående hen til dem. En bemærkelsesværdig lille treenighed der stod dér nu, for den sidste mand var fra en anden nyere historisk tid, nemlig 1945 – Der var 300 år imellem de 3 og et sådant tidslommefoto ville jeg ikke gå glip af. Frem med kameraet og de 3 blev foreviget!

Bagefter hilste jeg på de 3 og herren på højre side tog hatten af, bukkede let med hovedet og præsenterede sig som Martin. Han gav mig et visitkort og jeg læste, at det var Forfatter Martin Davidsen. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kendte Martin Davidsen og det var der en forklaring på, for det var en debutforfatter jeg stod overfor. Vi aftalte at drikke en kop kaffe og så fik jeg en spændende introduktion til debutromanen “Kongens brev”. – Det er oprindeligt en triologi, men som jeg forstår det, så kan det ske, at der kommer en 4. efterfølger, men lad os se hen af vejen, hvad forfatteren finder på.

Du kan læse mere om “Kongens brev” på linket herunder til Forlaget Klim:

Debutromanen af Forfatter Martin Davidsen

Martin Davidsen har også et website. Det finder du HER

 

Djævlens værk af Lotte Petri er på vej!

Djævlens værk af Lotte Petri er på vej!

Krimiforfatter Lotte Petri håber, at den kommer her til efteråret 2016.

Det er efterhånden nogle år siden, at jeg mødte Lotte Petri til volunteerarbejde. Siden har vi talt sammen nogle gange og jeg følger hendes forfatterliv, primært på de sociale medier, hvor Lotte opdaterer flittigt.

Jeg er selv i gang med at skrive og kan takke Lotte for at skubbe mig i gang, at vende mine tanker til at tro på, at det kan lade sig gøre og for at være der, hvis jeg skulle få brug for det i processen. Ja, selv en motivator har brug for en motivator.

Lotte Petri har udgivet 4 bøger. Jeg har været så heldig at være anmelder på 3 af dem. Den første bog har jeg valgt at tage forlagets anmeldelse med på. Debutbogen var “Den 5. plage”.

Den 5. plage Lotte Petri
Den 5. plage Lotte Petri

Forlagets anmeldelse på “Den 5. plage”:

“En ung kvinde myrdes på brutal vis og smides i Københavns havn. Kort efter modtager hendes kollega, forskeren Selma Eliassen, en mystisk mail og begynder at undersøge sagen nærmere. Inden længe bliver hun via sit arbejde på Epidemiologisk Institut involveret i en sag om potentiel biologisk terror i København, der kommer til at få kraftige indvirkninger også på hendes eget privatliv. Sideløbende bliver hendes veninde Lisa Brodersen chikaneret af sin psykisk ustabile, voldelige eksmand, der tilsyneladende har sat sig for at vinde hende tilbage, koste hvad det vil. Vil Lisa være i stand til at ryste sin voldelige forfølger af sig? Og er København virkelig truet af et forestående biologisk terrorangreb? Eller vigtigere endnu: Vil det lykkes Selma og hendes kollegaer at afværge det? De to uafhængige og fandenivoldske veninder kastes begge ud i hæsblæsende udfordringer i et plot, der involverer mord, jalousi, islamistisk fanatisme, misbrug af psykofarmaka, biologisk terror, smitte med dødbringende bakterier? og meget mere…”

 

De andre 3 bøger kan du læse om her og nederst får du et link til en teaser på “Hvidt snit” og en henvisning til Lottes website.

Vand til blod Lotte Petri
Vand til blod Lotte Petri

Anmeldelse af “Vand til Blod” af Lotte Petri:

21. februar 2012 kl. 12:12

“Vand til Blod af Lotte Petri Spændingsroman – Forlaget mellemgaard I

Petris 1. roman, den meget anmelderroste, “Den 5. plage”, fulgte vi med spænding bl.a. forskeren Selma og veninden Lisa samt terroristen “Danskeren”. De er tilbage i romanen “Vand til blod”. Vi følger Selma Eliassen med speciale i biologisk terror, samarbejde med politiet for at afsløre “Danskerens” planer, der denne gang har fået følge af en kvindelig lejemorder, “Den sorte engel”. “Danskeren” har læst biologi i fængslet og vil hævne sig for Muhammed-tegningerne og Danmarks deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak. Hans plan er toksin-massemord. Vandforsyningen i København er et mål og Limfjorden “bløder” af giftige alger. En katastrofe skal afværges, men det bliver en kamp for livet, for både Selma og veninden Lisa Brodersen.
 
Romanen har et psykologisk “touch”, der giver en forklaring på, hvad årsagen er til, at “Danskeren” og”Den sorte engel”, er blevet til terrorister. Hvis en roman skal “fange” og være af den type, der holder mig vågen, fordi jeg ikke kan lægge den fra mig af spænding, så skal den være skrevet så visuelt klart, at jeg kan se scenariet, også når jeg løfter øjnene fra bogens bogstaver…
 
DET formår Lotte Petri! Tak for mere end spændende underholdning!
 
Af Anette Hallev ”

Sort død Lotte Petri
Sort død Lotte Petri

SORT DØD af Lotte Petri

Krimi – Turbineforlaget

I Petris 1. roman, den meget anmelderroste “Den 5. plage”, fulgte vi med spænding  forskeren Selma og veninden Lisa.

De vender tilbage i romanen “Vand til blod”.

▪ Og i den 3. roman “Sort død” befinder vi os i uhyggens gange under Rigshospitalet og Panum Instituttet. – Vi føres udover grænserne, mærker datidens afskyvækkende historier fra både KZ-lejrene og Den sorte døds udspring og hærgen…

“… Hun kiggede interesseret på bakteriens aftegninger. Det var ekstremt sjældent, at hun fik lejlighed til at komme så tæt på netop Yersenia pestis, og det var med lige dele fascination og frygt…Danmark kunne være på randen af en epidemi.”

Som i en tidligere anmeldelse af “Vand til blod”, så skal “min” krimi være skrevet så visuelt klart, at jeg kan se scenariet, også når jeg løfter øjnene fra bogens bogstaver… 

Denne 3. krimi fra Lotte Petri skaber meget mere end det. – Den skaber også øget tankevirksomhed, historisk nysgerrighed og lysten til at udforske. 

Det er spænding med spænding på!

Af Anette Hallev.

11.03.2014.

Hvidt snit Lotte Petri
Hvidt snit Lotte Petri

Anmeldelse af “HVIDT SNIT” af Lotte Petri – 23. marts 2015
23. marts 2015 kl. 23:12

HVIDT SNIT af Lotte Petri

Krimi – Forlag TURBINE

Den internationale scene banker på for Lotte Petri.

I Petris 1. roman, den meget anmelderroste “Den 5. plage”, fulgte vi med spænding  forskeren Selma og veninden Lisa.

De vender tilbage i romanen “Vand til blod”.

I 3. roman “Sort død” befinder vi os i uhyggens gange under Rigshospitalet og Panum Instituttet.
Og Petris 4. roman “Hvidt snit” beskriver situationer, udfordringer og scenarier, som vi står overfor i netop dette øjeblik. Specifikke hændelser beskrevet med Petris pen længe før de opstod…Og nu virkeligt…

Ulve og menneskeknogler, livsforandringer og overvejelser. Trusler og mundkurve. Lobotomi og gift. Et indblik i psykiatrien og væggenes fortællinger.

Uden at jeg skal gentage mig selv fra tidligere anmeldelser af Petris værker, så er det som at sidde på kanten af scenen og observere. Tæt på. Deltage i opklaringen. Holde vejret og glæde sig over, at det er muligt at trække sig til kanten igen, når obduktionerne bliver for uhyggelige. Når man kan høre snittet…

“Homo homini lupus” – Skræmmende sandt.
Af Anette Hallev.

 

Teaser for “Hvidt snit” får du her:

 

Vil du læse mere om Lotte Petri, så får du hendes website her:

Forside

Tak for oplevelserne! Jeg glæder mig til “Djævlens værk”!