Bogforum er en tradition HVERT år!

Bogforum er en tradition HVERT år!

Efter, at mit barnebarn, Victoria, er kommet til, så er det en tøsetur med 3 generationer og før det, så tog min datter, Cecilie og jeg på Bogmesse. Ingen kærester, ingen mandehørm. Vi tager turen alene, så kan det godt være, at vi tænker lidt på mænderne…Sidste år planlagde vi at købe en bog til min svigersøn, som læser/lytter til Michael Katz Krefeld. Det lykkedes. Det lykkedes også at få Michaels signatur i bogen, så dobbeltbonus! – Det var en god gave!

Vi er begge virkelig nørdede på hver sin måde. Cecilie læser krimier og jeg læser lidt af hvert, som jeg lige lyster. I øjeblikket er det “Et liv som kvindelig Privat Detektiv” af Martha Nielsen, som netop havde denne fornemme titel – Mon ikke hun var inspireret af Sherlock Holmes?… Mere om Martha i et andet indlæg 😉 . Læs lidt om Genforening, så forstår du min interesse…

BogForum 2017.

I år var det lidt skuffende. Vi syntes begge, at der var en tand for meget kommerciel stemning over det, uden at jeg kan forklare det nærmere med ord. Vi gik tidligere i år, men fik da set på gode tilbud, foredrag, interviews og Victoria fik leget i bogstavområdet, men alt i alt ikke den samme stemning som hidtil. Årsag? – Vi ved det ikke. Det holder os dog ikke tilbage. Vi kommer igen næste gang, i 2018.

Min interesse indenfor tegn og kunst strækker sig også til tegnefilm, kunstnerne bag, altså dem der tegner. Jeg har tidligere været Volunteer på tegneseriemesser, flere af dem, og dvæler helt foran deres borde og arbejdsværksteder, hvor de flittigt sidder og tegner. Mit mål var tidligere at møde Don Rosa, som jeg har mødt et par gange nu. Han tegner Anders And tegneserier og siges, at være den bedste efter Carl Barks. Der er virkelig mange tegnere, også i mit netværk, og det er helt fantastisk, for, når man som jeg, er rimeligt faglig orienteret, så er det fedt og godt at dvæle ved det mere løsslupne tegnede univers en gang imellem, så jeg ikke bliver alt for seriøs og firkantet. Jeg vil endda vove at påstå at sige, at, hvis jeg ikke en gang imellem dvælede ved tegneriet og fantasiens verden, så ville mit liv være tomt og ensomt, firkantet og kontrolleret. Jeg tegner selv, men desværre bliver det alt for lidt. Det kan være, at det kommer tilbage igen.

Alt med måde og alt i god balance.

Jeg vil ikke begynde at fremhæve forskellige tegnere her i bloggen, for tænk, hvis jeg glemte nogen. Du må ind på min væg på Facebook og kigge, når jeg skriver. Du finder min profil HER.

Ja, så går der blot et splitsekund og så fremhæver jeg en tegner! Flot!

Vi kom lige forbi og jeg måtte jo stoppe op og beundre Jean-Claude Mezieres, som er “ Linda og Valentins” tegner. Han bliver 80 år i 2018 og startede sin karriere allerede som 13-årig med tegninger i Le journal des jeunes, La Figaro, og inspireret af Tintin, så lavede han et år efter en tegneslip, som selveste Hergé kommenterede på, hvor han bad Jean-Claude om at at fortsætte tegneriet. – Se, det er motivation!

På Bogmessen stødte vi også på Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel og flere andre forfattere og kunstnere. Som altid en fornøjelse, men igen…lidt skuffende stemning i år.

Næste år ses vi igen, trods alt, både Mormor, Mor og barnebarn Victoria <3

Vi mødes på Bogforum 2018!

  

Anmeldelse af “Kongens brev”

Anmeldelse af “Kongens brev”:

“Kongens brev” af Forfatter Martin Davidsen.

Forlag: Klim.

Første bind af romanserien om Tobias Rens, hans liv og skæbne i 1600-tallets København.

Tobias Rens sad i min sofa!

Romanen er fantastisk! – Tag dig god tid og glæd dig!

 

Der gik lidt tid inden jeg fik læst og oplevet “Kongens brev”, sikkert fordi jeg også ville have gåturen med rundt i København.

I “Kongens brev” møder vi autentiske og fiktive adelsmænd, militærpersoner, Hoffet, borgerlige og gejstlige samt andre Guds børn. Forfatteren Martin Davidsen har sirligt beskrevet dem alle for læseren allerede i starten af den 431 sider velskrevne og historiske roman.

Vi bliver ført tilbage til midten af 1600-tallet. Tiden op til enevældens indførelse.

Jeg vil holde mig fra at lave et resumé af historien, for den får du andre steder, men istedet fortælle om, hvad den gav mig som læser.

For en kvinde i sin bedste alder, der ikke har SÅ detaljeret viden om lige præcis den periode i Danmarkshistorien, så blev jeg klogere! I starten var det svært at holde alle profilerne adskilte, så ret hurtigt tog jeg en beslutning om, at koncentrere mig om Tobias Rens og SÅ blev det interessant!

Jeg er nok ikke en helt almindelig boganmelder, for jeg skriver om nærværet i de bøger jeg læser. Det skal være der, ellers bliver det tungt. Jeg skal kunne mærke forfatterens intention, hovedpersonens følelser, tanker og handlinger (det er vist ret kvindeligt…) og at komme under huden på Tobias Rens og venner var let.

Tobias Rens blev så nærværende, at han sad i mine gemakker i Køge og fortalte om udfordringerne med svenskerne, politiske komplot og stridigheder, anklager om mord og indsatsen som Kongelig Livvagt. Endda sine personlige tragedier, aftener omkring bålet, bønderhistorien og det klare billede af en anden tid tonede sig frem af bogstavernes puslespil. Ja, det kunne godt blive en film!

Mærk tiden! Side 256…Uddrag: Kræmmernes rustne stemmer ved Nytorv var kun en blid forløber for universet inde bag rådhusets kraftige dør. Rens trak hatten godt ned i panden, tog en dyb indånding og skubbede døren op.

Her var stuvende fuldt af ventende mennesker. Lige foran var en flok høns røget i totterne på hinanden og sloges mellem benene på folk, så hvide dun fløj hid og did. Ligesom sine høns var bonden selv kommet i klammeri.

Ved skrivepulte i hjørnet stod to skrivere og griflede løs, ved siden af var en tredie i gang med at få dikteret et opråb til Københavns borgere…

Jeg gik en tur i Tobias Rens´ København og brugte kortet fra 1660, som også vises på de første sider i romanen.

Det er ikke noget du behøver at gøre, men absolut en ide´, hvis du vil “møde” historiske bygninger og forestille dig personerne i historien i deres element, som det var en gang.

Selv turen til Løvstræde, eller Løw Stræde som det hed den gang, hvor den fiktive hovedrolleindehaver Tobias Rens boede der, gjorde figuren og omgivelserne levende.

Nyd historien!

Glæd dig derefter til næste roman, “Løftet”, som er planlagt til udgivelse i efteråret 2017.

Mon ikke der kommer lidt romantik i næste del?

TAK for historien til Martin Davidsen!

Martin Davidsens website

Læs mere her: http://mormorpaafarten.hallev.dk/kongens-brev-forfatter-martin-davidsen/

Påske og tulipaner i Tivoli

Påske og tulipaner i Tivoli

er en af familiens traditioner. Victoria, mit barnebarn er selvfølgelig blevet introduceret til denne tradition, ligesom vi også følger Halloween og Jul i Tivoli.

Vejret var lidt kedeligt og gråt, men vi tog afsted alligevel. Lille Victoria og min datter, Cecilie. Det er oftest en pigetur, bortset fra julen, hvor resten af familien ofte melder sig til fanerne.

Vi entrede hovedindgangen, som var pyntet op med påskeæg. Vi gjorde som vi altid gør; Går ned til Pantomimeteatret fra 1874. Hvis du har været i Tivoli før, så kan du se det lige nede til venstre med det store tæppe af den smukke påfugl. Helt fast er det at gå ned foran scenen, sende en hilsen til min mormor, som en gang dansede deroppe. – Cecilies Oldemor og Victorias Tipoldemor. Ja.

Der møder os også masser af tulipaner og fra websitet kan jeg læse, at der er plantet 24.000 tulipanløg. Det lyder mange, men skal vi sammenligne med de 7 millioner tulipanløg i Keukenhof, som er verdens største blomsterpark, så er det heller ikke mange.

Smukt er det dog og en blomsterpark og Tivoli er jo heller ikke helt det samme.

Der er pyntet op med æg i alskens farver og størrelser i Carstensens gamle have. Små træhuse i pastelfarver. Lys Gul, lyserødt og grønt går igen, blandet med gul, orange og lilla tulipaner.

Påske og tulipaner i Tivoli

Victoria er mest interesseret i præmien, som hendes mor vinder i andedammen; puden med en glad smiley på. Med tiden bliver hun formentlig også glad over de mange smukke farver, oplevelser og skønne stemninger, som livet vil vise hende på vejen igennem.

En dejlig tur igennem haven, som har sidste påskeåbningsdag den 17.04.17. Du kan nå det endnu!

Som altid afslutter vi turen med en god kop kaffe. Vi finder et sted, hvor der kan komme barnevogn med ind, så vi ikke skal lade den stå udenfor og så går vi ellers i krig med både god kaffe og flødeskumskage. Det er ikke så ringe endda!

Vi hygger og klarer verdenssituationen, underholder Victoria, hvis hun da ikke lige skal udforske den hjemmelavede thebolle.

TAK for en dejlig dag og GOD PÅSKE!

TILLYKKE til vores Dronning, som bliver 77 år i dag!

Kongens brev af Forfatter Martin Davidsen.

Kongens brev af Forfatter Martin Davidsen.

Fantastisk oplevelse, skønne mennesker og en verden af historie, både i opsætning, kostumer, oplysning, viden og storytelling.

For blot nogle dage siden var jeg på job på messen i Øksnehallen – Historiske dage.

Jeg vil forsøge at skrive lidt om dagene, suppleret med fotos, så hurtigt som muligt.

Dette indlæg vil jeg dog tilegne Debutforfatteren Martin Davidsen.

Jeg har ikke læst hele romanen endnu, men der vil komme en anmeldelse af den, så snart det er muligt. Den ligger på natbordet og jeg er allerede nået til Kapitel 16. Jojoda!

Lørdag, under en pause, gik jeg, som altid, rundt med kameraet for at skyde lidt. Det varede ikke længe, så stødte jeg ind i en bred rød skygge fra en hat og blev straks ført ca. 350 år tilbage. Lige ved siden af hatten, og mennesket under… stod der en ansat fra Tøjhusmuseet og fortalte om geværerne fra flere tider, som lå foran ham. Der stod en rand af mennesker foran, primært mænd, som blev sendt tilbage i en anden tid og fik en lektion i våbenviden. De var meget opslugte og engagerede, så meget, at de end ikke ænsede, at der gik et par kjoleklædte damer forbi, ganske nedringede, fra en helt anden tid, med et par cowboys under armen. – Ja, der skal nu alligevel noget mere til at fjerne mændenes blikke fra interessant historisk viden 😉

Manden med hatten, hvor den brede røde skygge sad, gik hen til en anden mand med samme kostume. De talte lidt sammen og der gik ikke lang tid, så kom endnu en mand gående hen til dem. En bemærkelsesværdig lille treenighed der stod dér nu, for den sidste mand var fra en anden nyere historisk tid, nemlig 1945 – Der var 300 år imellem de 3 og et sådant tidslommefoto ville jeg ikke gå glip af. Frem med kameraet og de 3 blev foreviget!

Bagefter hilste jeg på de 3 og herren på højre side tog hatten af, bukkede let med hovedet og præsenterede sig som Martin. Han gav mig et visitkort og jeg læste, at det var Forfatter Martin Davidsen. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kendte Martin Davidsen og det var der en forklaring på, for det var en debutforfatter jeg stod overfor. Vi aftalte at drikke en kop kaffe og så fik jeg en spændende introduktion til debutromanen “Kongens brev”. – Det er oprindeligt en triologi, men som jeg forstår det, så kan det ske, at der kommer en 4. efterfølger, men lad os se hen af vejen, hvad forfatteren finder på.

Du kan læse mere om “Kongens brev” på linket herunder til Forlaget Klim:

Debutromanen af Forfatter Martin Davidsen

Martin Davidsen har også et website. Det finder du HER

 

Det er interessant, at misteltenen slet ikke har noget med jul at gøre!

Det er interessant, at misteltenen slet ikke har noget med jul at gøre!

For nogle somre siden vrimlede det med mistelten som snyltere på træerne langs vejene ind mod Paris. – Det var nu ganske fascinerende! – Og nu sidder jeg med den obligatoriske mistelten foran mig. Har bundet et smukt bånd omkring og der erDet er interessant, at misteltenen slet ikke har noget med jul at gøre få skridt hen til døråbningen, hvor jeg egentlig har tænkt mig, at den skal hænge…Som den altid plejer i denne tid, for tænk, hvis der skulle komme en mand springende, sådan helt uden videre, stille sig under misteltenen og lokke med et kys! Mmmm…

Det dér med symbolet på frugtbarhed kan jeg ikke helt indfrie, der er min tid forbi, men der er jo også andre, der kan stille sig under misteltenen, når de er på besøg.

Det er interessant, at misteltenen slet ikke har noget med jul at gøre!

Det er formentlig bare fordi bærrene er så flotte om vinteren og det er bærerne, der skaber frugtbarhed og lykke.

Eller…Julen er, for de fleste, en kærlig tid, og går vi tilbage til de Nordiske Guder, så var også Frigg, symboliseret ved misteltenen, engang kærlighedsgudinde, ligesom Freja, hvis vi skal tro de mange skriv rundt omkring, selvom de levede i hver deres gudeslægter…

Jeg skal ikke gøre mig klog på de Nordiske guder, for det er ikke dér min store passion har ligget og i Sverige, hvor jeg gik i skole, der lærte vi slet ikke om de Nordiske guder, så jeg vil ikke forvilde mig ud i det.

Druiderne anvendte kristtjørn og mistelten som symboler på et evigt liv. De levede ca. 50 år f.Kr. Skal jeg bedst beskrive druiderne, så skal I se Asterix, hvis I gerne vil se, hvordan de var klædt, sådan som man nu har forestillet sig det. Druidetitlen finder du også hos nogle frimurergrupper og min svigerfar, for mange mange år siden, som var Frimurer, han fortalte kort om druidetitlen. Det er en helt anden historie, så lad os komme tilbage til Misteltenen.

Mange spørgsmål til denne tradition, som kun er 20-30 år gammel eller sådan ca. Fra USA og England i nyere tid.

De mistelten, som vi hænger op efter vi har købt dem, er skåret flere uger før, så bærene har det ikke alt for godt, derfor kan du heller ikke pode dem i din have, hvis du har en sådan, på et træ, i en “armhule” – Der skal du have fat i helt friske bær og gerne flere, da kun ca. 30% udvikles og sætter sig fast og danner en ny mistelten.

En skøn gæst fra en af mine ture fra Polarcirklen, var botaniker. Han fortalte alenlange historier om blomster, udvikling, arter og træer, som gjorde den lange tur op igennem Finland til et eventyr. Selvom der stort set kun var grantræer, som vi så dem. Han så ikke kun grantræer. Han så smukke vinglede, majestætiske og forskellige træer og vi fik fortalt om 9 sorter grantræer på vejen og sådan kunne han også fortælle om misteltenen og hvordan man dyrker den i egen have.

Kig på nogle af de mange havesider, hvis du vil have mistelten i haven. Én ting er sikkert! – Når du først har den, så kommer du ikke af med den igen.

Lykke i baghaven til evig tid er vel heller ikke så ringe endda.

Jeg vil hænge misteltenen op i døråbningen i den søde juletid og lade gæsterne kysse. Hvem ved…Måske er der en dag en gæst med, som jeg ikke havde forventet, der stiller sig under misteltenen til et kys.

Det kan tænkes, at jeg skal hænge en op til foråret i stedet. Ja, hvorfor ikk´?

❤️

Fandt lige Kaceys side med en hjemmelavet mistelten, hvis du er den kreative type.

Hjemmelavet Mistelten

Berlin er en by du kommer tilbage til – uden tvivl!

Berlin er en by du kommer tilbage til – uden tvivl!

Skønne Berlin!

Det tager ikke særlig lang tid at tage til Berlin, hverken med bus, tog eller bil, eller endda fly. Jeg vil dog næsten anbefale bil, bus eller tog, for med al den tid der skal bruges i lufthavnen til checkin, security, flyvning, så når vi snildt op på de 7 timer incl. færgeoverfart, hvis du tager fra Sjælland og kører ned igennem Tyskland for at lande i Berlin.

Julemarkeder i Berlin er skønt! Jul i Berlin er skønt! Jeg elsker Berlin og har været der et hav af gange. Hver gang opdager jeg noget nyt.

Berlin er en by du kommer tilbage til – uden tvivl!

Kan du li´ historie er det selvfølgelig oplagt, for byen har ALT udi historie. Hele byen bærer præg af Muren, krig, politik, bygninger i alle mulige arkitektoniske udformninger.

Ved Parlamentet, ikke langt derfra, vil du møde Angela Merkels kontorvindue. Tag en rundtur i Rigsdagskuplen og se Berlin fra oven, hør historien og tag et kig ned deroppefra, til Parlamentets blålilla sæder. Dér, hvor det ringer ind, når der er møde, nøjagtigt som i skoletiden. En spøjs detalje. Eller næsten som at være i teateret.

Husk at bestille tid. De vil gerne have pasoplysninger inden ankomst, som oftest, af sikkerhedshensyn. Det kan tage lidt tid at komme igennem kontrollen i de små barakker, som ligger lige op til. Der er sikkerhedsfolk med hele vejen derhen. Selve turen op i kuplen kan være svær for dårligt gående, men uanset, så er det en oplevelse at komme ind i den, så fin anbefaling herfra.

Skal vi så holde os lidt til Jul, så kan Berlin-historie komme i et andet indlæg. Jeg ville dog lige tage Rigsdagskuplen med, da mange spørger til den, når de skal derned. Hermed givet videre.

Der er masser af hoteller i Berlin og er du i bil, så kan man snildt bo udenfor byen og nyde turen ind. Nyde de mange bydele, se og mærke forskelle, men Parkering kan være lidt sværere at få. Metro virker fortrinligt, ligeså busser og almindelige tog. Spørg i receptionen om køreplaner. Bor du i det gamle Østberlin, så prøv også at køre i de gamle sporvogne. De findes kun i den del af Berlin.

Skal du på juleindkøb, så er der masser af indkøbscentre, bl.a. Mall of Berlin på Leipziger Platz, tæt på Potsdamer Platz, der også har deres eget indkøbscenter (Når du går dér, så prøv at forestille dig at denne plads var fuldstændig raseret, tom, og at alt er bygget op på denne tomme plads. Det er et Manhatten, hvor du også finder Sony Centret, endda Lego, film og teater og alskens oplevelsesområder.

Alexa finder du på Alexander Platz, lige ved Fjernsynstårnet, som det også er muligt at komme op i og se Berlin fra oven. Også her er der security og vil du gerne i restauranten, så bør du bestille tid. Der er oftest lange ventetider. Det er også en oplevelse uden lige!

Julemarkedet ligger lige ved. Der er en skøjtebane, hvis du gerne vil være mere aktiv.

Et par 100 meter fra Alexander Platz, ved det røde rådhus, hvor Borgmesteren har sit kontor, er der også en skøjtebane, et pariserhjul og karrusel og selvfølgelig masser af julestemning her også.

Europacentret, lige ved handelsgaden, Kurfürstendamm. Ca 51 år gammelt. En fredet bygning, som Willy Brandt indviede i 1965. Der er egentligt hyggeligt til jul, oftest et nisselandskab i midten ved vandfontainen. Fin kunst udenfor og selvfølgelig et par Berliner-bjørne, som der er 150 af i hele Berlin ca. De er 2 meter høje, så dem går du ikke lige sådan forbi, uden at opdage dem. Tæt på ligger også Bikini Berlin, med udsigt til Berlin Zoo. – Dér hvor Isbjørnen Knut boede.

Bikini Berlin ligger ved Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, kirken som blev bygget i 1895 (og igen i 1959-1961) til ære for Kejser Vilhelm I med 6 tårne og mange fine udsmykninger. Under krigen blev den ødelagt og der gik en rum tid, før man besluttede, om den skulle genopbygges. Den er blevet restaureret, men ikke bygget op igen. Giv dig selv oplevelsen at gå ind i kirken til korsang. Der er indrettet mindesal mod krig og der holdes flere koncerter, også ved juletid. Det er smukt. Ved siden af står den nyere bygning og endnu derved en lavere bygning. I dag har de fået kælenavne/øgenavne; Læbestiften og pudderdåsen og den gamle kirke bliver også kaldt “den knækkede tand”, fordi det ligner den bedst.

Berlinerne kan godt li´at navngive bygninger, så det vil du støde på flere steder.

Julemarkedet er ligeså smukt og skønt. Udendørs, hvor Glühwein-duften fylder næseborerne og ganen, honingkagehjerter i alskens variationer. Stemning og tysk gæstfrihed. Er du til irsk stemning, så gå ind i Europacentret og drik en irsk øl i kælderen eller gå på 1. sal på Kartoffelrestauranten. De har god, solid mad og mange variationer af kartofler. Udmærket sted at spise. Lidt krostemning vil jeg sige.

Der findes, i bydelen Prenzlauer Berg, et stort julemarked, helt specielt, med Lucia, den 13. December – Markedet hedder også Lucia. Det har specielt nordisk tema, hvor du kan smage alt fra Norden. Jeg har ikke selv været på det marked, så skriv gerne til mig, hvis du kommer forbi, og fortæl om det. På mail@hallev.dk. Takker!

Ved Charlottenburg Slot finder du et virkelig smukt marked, som ligger så fint med slottet i baggrunden. Det er noget dyrere end andre steder og der er opvarmede telte, hvor du også kan shoppe. Meget romantisk og smukt. Også dér, hvor mange turister søger hen.

Det største julemarked finder du i Spandau. Det er lettest at nå med U-bahn og der skal du til Skt. Nicolai Kirke. Området hedder Nicolaivirtel og kirken er Berlins ældste bygningsværk fra 1230. Når du går rundt imellem de små boder, så er det nærmest hyggeligt at forestille sig, at arkitekten Schinkel, videnskabsmanden Humboldt og poeten Goethe har vandret rundt her og lettet på hattene, som hilsen.

Vil du have følelsen af luksus, så kan det være, at du skal tage ud til Gendarmenmarkt. Der er ofte entré på en Euro eller 2, men kom mellem 11-14, så kan du være heldig at komme ind gratis. Det er jo ikke den store udgift, men alligevel. Det ligger mellem den Franske og Tyske Kirke, tvillingekirkerne, da de er helt ens og det er endda muligt at komme op i den Franske kirke og kigge udover hele markedet, inden kl. 18.00. Den Franske kirke blev bygget i starten af 1700-tallet til Huguenotterne, som vi jo også kender som dem, der tog kartoflen med til Danmark, med til Fredericia og København. Den historie må komme en anden gang. Jeg er i øvrigt selv efterkommer af Huguenotterne.

I Berlin er der fra perioden 21. november – 31. december helt op til tæt på 100 julemarkeder, så det er kun de mest kendte jeg har fremhævet her, eller som jeg har besøgt igen og igen.

Det sidste sted jeg lige vil fremhæve er Stormagasinet Kadewe – Kaufhaus des Westens. Det er helt specielt. Åbnede i 1907, blev bombet i 1943 og bygget op igen og genåbnede i 1950. Gå ind og du møder de faste vagter i underetagen, det smukke juletræ og julemanden i sin store flotte kåbe, samme farve som på temaet er i år. Tag den store pengepung med, for du får fat i shopping-genet i dette stormagasin. Gå eller tag elevatoren til 6. sal og oplev et mad- og specialmekka for Feinschmeckere, der slår mange steder i Europa. Min datter er kok og jeg har hver gang ringet hjem derfra og fortalt hvad der er hittet lige nu og hun har fået en rundvisning via telefonen, så hun kan se udvalget. Der er smukt pyntet op overalt. Alt er afstemt i farver og du kan få næsten, hvad du vil have af julekrims-krams til små og store penge. Mange unikke sager.

Sæt dig og få et glas champagne kombineret med en skøn snack eller bare os derudad! Det er ikke rygning jeg mener 😉 – der er flere spisesteder, men der er nu mange mange steder derude også, hvor du kan spise skøn mad.

Kadewe ligger ved Wittenberg Platz, hvor den første U-bahn-bygning blev anlagt. Pladsen er opkaldt efter sejren over Napoleon i 1814, som var tæt på Wittenberg. Bygningen er anlagt i slutningen af 1800-tallet. På pladsen er der adskillige restauranter og endda også en Karry-Wurst-vogn.

Når du går ud af dørene fra Kadewe, ud til den store allé, så bliver du mødt af JUL i mange nuancer. BERLIN står med bogstaver, bygninger er pakket ind som gaver med sløjfer og midterrabatterne har træer, julemænd, hængende juleornamenter og ja, hvis du har været i Oxford Street i London, så kan det fint sammenlignes.

Der er dejlig stemning, jul, jul og atter jul. Mange mennesker, glæde og masser at se på.

Se lidt mere her:

Berlins Julemarkeder

Berlin er en by du kommer tilbage til – uden tvivl!

God fornøjelse! – Hils byen fra mig!

<3

Besøg hos Kunstner Per Hillo – Hvad hjertet er fuldt af.

Besøg hos Kunstner Per Hillo – Hvad hjertet er fuldt af.

2008 eller ca. deromkring fik jeg øje på Kunstneren Per Hillo. Facebook har allerede været i gang længe. Jeg havde i 2008 haft profil i et halvt års tid.

2007 er Den Amerikanske Ambassadør James Cain på besøg i Køge, hvor han vil møde min datter, Cecilie, som er træner for et fodboldhold. Det er stort. Jeg er en stolt mor. Min datter er stolt og vi møder Familien Cain flere gange og har stadig kontakt med dem via Facebook.

En af de gange, hvor vi var på besøg i Rydhave, Ambassadørboligen i Skovshoved, var Remee til stede. Jeg hilste kort på ham og mange andre kendte til sammenkomsten og der skulle gå 2 år, før jeg hilste kort på ham igen. Denne gang på hans natklub, Zen i København. Det har nok været i 2010. Anledningen var helt ekstraordinært en udstilling af Kunstneren Per Hillo. I natklubben.

Der stod han i egen høj person. Imødekommende og smilende tog han imod alle gæster, stillede op til fotografering og skålede.

Pers helt specielle kunst var nænsomt hængt op på væggene i natklubben. Det passede perfekt!

Sådan er forhistorien til interviewet hos Per Hillo i hans Galleri i Valby. Det er kun en måned siden, at jeg var på besøg. Denne gang var det ikke for at lytte til foredrag i hans Galleri, som flere gange før, men for at høre lidt om Per og om, hvordan han startede sin karriere udi kunstens frembringende virkelighed.

Som altid er Galleriet i Spinderigade 4 i Valby indbydende. De nye kunsttørklæder pynter vinduet på venstre side og til højre hænger der nye Per Hillo kunstværker. Helt nede forenden af lokalet ser jeg en rød skydeskive. Den må jeg kigge nærmere på. Per er på vej fra et andet sted, så jeg taler lidt med hans assistent, som er blevet farmor samme dag og tager lidt billeder i Galleriet.

Den røde skydeskive er et kunstprojekt for bl.a. afstressning. Nedenfor ligger der adskillige stykker porcelænsstykker og der ligger hele porcelænsskåle og tallerkner klar. Klar til at smide, kaste, ramme, afstresse og lære sig selv at kende på få minutter, i hvert fald på nogle områder. Sikken en AHA-oplevelse, for pludselig blev jeg enormt selvkritisk, fordi jeg ikke kunne ramme i midten af skydeskiven og fortsatte selvfølgelig, som det menneske jeg er, med at forsøge, igen og igen!

Du kan se kasteriet her: Kunstprojekt Per Hillo

Hvad hjertet er fuldt af
Hvad hjertet er fuldt af

Det er sikkert også et udmærket projekt, hvis man har en vred dag eller moment og kan komme af med vreden ved at kaste med porcelænet. Ikke dårligt. Ganske godt fundet på.

Per kommer ind. Glad, smilende og imødekommende, som altid. Vi sætter os ved det lange bord inde til højre og så snakker vi lidt. Det bliver et meget afslappende interview. Jeg spørger Per om, hvornår han startede sin karriere som Kunstner og den startede nærmest ved et tilfælde for 17-18 år siden på psyk-afd. hvor Per fandt ro efter en hektisk periode i sit liv med alt for mange ja´er og alt for få nej´er.

Hold op, hvor er vi mange der kender til de udfordringer! Det er dog en helt anden historie.

Per begyndte at male for at fordybe sig og få ro og de allerførste malerier er i dag placeret rundt omkring hos familien. De første malerier var et mere abstrakt udtryk, i forhold til i dag, hvor Hillo har sine helt egne kendte penselstrøg.

Det var den perfekte timing, for lige præcis på det tidspunkt, hvor Per startede, blev det populært at hænge originalbilleder på væggene rundt omkring i de små hjem. Det blev en levevej næsten med det samme. Per blev jo på den måde autodidakt Kunstner og det skal vise sig, at det er en absolut force, for som han siger, så er han ikke hæmmet af en uddannelse. Han ved ikke, hvad han ikke må og det kan give en anden frihed, når han maler. Det skal endelig ikke misforstås, for Per har dyb respekt for uddannelser og uddannede kunstnere. De kan blot nogle andre ting, som de har lært fra bunden og sådan kan man lære på forskellig måde.

Denne dag, hvor jeg besøger Galleriet er dagen før, at Per skal male sammen med Majbritt Vingsøe. De skulle male til fordel for Støt brysterne og maleriet kunne vindes i en superpulje.

I det hele taget kan du finde Per Hillo ved adskillige arrangementer. Han støtter mangt og meget. Velgørenhed ligger dybt i hjertet hos Per. Han er hjælpsom og støtter også foredragsholdere, som har noget på hjertet. Sådan er det også blevet til, at jeg selv har fået mulighed for at holde foredrag i Galleriet den 7. December 2016. Tak ❤️

Tilbage til Kunsten og den største spændende udfordring, som Per har haft. Der er mange, siger han, da jeg spørger ham, men han nævner den absolutte og det var bronzeskulpturen, som virksomheden Frese A/S bad Per Hillo om at skabe, der skulle overrækkes til Hendes Majestæt Dronningen Margrethe i Slagelse, som også er Pers hjemby. Det var under Kulturnatten i 2010.

Per Hillo har pt. 3 gallerier, dette i Valby, et i Hellerup og det nyeste i Malmø.

Det er helt specielt at købe Hillo Kunst, for der er mulighed for at bytte maleriet ud, hvis man føler for det. Et glimrende koncept, som flere benytter sig af.

De kendte har også glæde af Per Hillo Kunst, således har bl.a. Sharon Stone kunst hængende. For kort tid siden var jeg på besøg i et hjem, hvor der var adskillige kunstværker, endda en lampe prydet med Hillo-udtryk. Det var en Per Hillo-fan, tør jeg godt sige 🙂 . Der var genkendelig kunst i hele huset. Ja, sådan kan man tilfældigt møde mennesker, som har samme interesser.

Helt personligt kommer vi i interviewet ind på Pers livsfilosofier. Jeg spørger ham, om han har nogle gode råd til dem, som gerne vil male eller er på vej op fra en svær tid.

De gode råd fra Per er, at tage det som det kommer – Go with the flow – Vær god til at lytte til dig selv og vid, at det gode ved bekymringer er, at de aldrig bliver til andet….

Den lader vi lige stå et øjeblik….Der er mange, der kan nikke genkendende til disse udfordringer.

Per holder selv foredrag om tiden, hvor det var sværest. Om, hvor mange tæsk man kan kan få i livet og få det godt igen. Hold øje med, hvornår på hans website og grupper på Facebook.

Per Hillo – website

Per Hillo – Facebook

Og sidst, men ikke mindst, så er du altid velkommen i Per Hillo Gallerierne og til foredrag rundt omkring i landet.

Tak for interview og kunstoplevelse!

❤️

Halloween stammer fra kelterne i Europa!

Halloween stammer fra kelterne i Europa!

Årets Halloween-tradition i Tivoli med min datter havde et nyt familiemedlem med på turen, selvfølgelig mit barnebarn, Victoria.

Hvert år i 10 år har vi været i Tivoli, min datter og jeg, for at opleve temaet. Det er lige skønt hver gang, med et lille “men” i år, for vi syntes, at Tivoli er stagneret på det område. Der er ikke rigtigt noget nyt, men det kan selvfølgelig også være svært at tilfredsstille gæster, som kommer igen fra år til år.

Næste år bliver det meget mere interessant, for vi har allerede vedtaget, at Victoria er en del af traditionen og så vil oplevelsen i sig selv, ved at se hende opleve, blive anderledes, fra år til år.

Indtil hun måske synes, at hun ikke skal være en del af den tradition. Vi får se til den tid.

I følge “Den Store Danske”, så skal vi tilbage til kelterne, specielt fra bl.a. England, som dagen før allehelgens aften, som er den 01.November fejrede Halloween, omend det var på en lidt anden måde end i dag. Det er ikke en religiøs dag. Kelterne var et folkeslag, der i jernalderen boede i de centrale og vestlige dele af Europa.

Troede du at traditionen kom fra USA!?

Den måde vi fejrer Halloween i Danmark er inspireret fra de amerikanske traditioner med at skære græskar ud, klæde sig ud og “treat or tricks” – Det kan vel nok minde lidt om vores fastelavn, hvor der også kommer børn rundt, som ber om slik – sådan var det en gang – synger “Boller op, boller ned” og får de ikke noget, så “laver de ballade”. Skal vi overføre det til Halloween traditionen, så skal vi igen tilbage til kelterne og natten mellem den 31. Oktober og den 1. November.

Det er en uhyggelig nat! – Nemlig den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden, måske for at skræmme eller gøre regnskaber op.

Jeg tror ikke, at jeg har nogen, der kan finde på at dukke op, men skulle det være tilfældet, så må der stå en kop et eller andet klart og så laver vi en Halloween-fest istedet og bliver forenet, mens skeletterne vælter ud af skabet. Det skal nok blive uhygsomt.

Jeg har samlet nogle af mine fotos i denne lille fotofilm. God fornøjelse!

Mormor på farten i Tivoli til Halloween

God efterårsferie og Halloween!

Tak for oplevelsen!

Uge 40. Tør du åbne døren til sandheden?

Uge 40. Tør du åbne døren til sandheden?

En dag på vej ned til biblioteket, i bussen, stødte jeg på en lærerinde fra min søns skole fra den gang, at han gik i folkeskolen. Vi havde ingen ord at udveksle, men jeg lagde mærke til, at hun var blevet betydeligt rundere, rødmosset og…. så var der den dér hørm af alkohol, som stinker dagen derpå. Ok, tænkte jeg, hun har stadig en tendens….Det er en skidt historie om en lærerinde som har et misbrug, der har en skidt adfærd overfor sine elever. Hun stod på ved skolen. Klokken var 1530…

I år er der ikke kampagne i uge 40. Sundhedsstyrelsens kampagne, Alkoholkampagnen har taget en lille pause, og måske er det meget godt at slippe kampagnen lidt. Den vil dog vende tilbage i 2017, hvis vi skal tro denne artikel:

Uge 40 har sølvbryllup

Tænk, den har sølvbryllup! Altså, kampagnen. Den har kørt lige siden 1990. Måske har den virket, måske har den ikke. I år 2000 var der en del artikler om, at det ikke virkede overhovedet.

Jeg er ikke enig!

Det tager bare noget længere tid at bryde et tabu. Et tabu, som stadig ikke er helt brudt, men som er på vej til at blive det….

Voksne står frem i dag og fortæller deres historie om en barndom med alkohol i familien, om udfordringer, om hemmeligheder, om facader og depressioner. Om nedture til opture. Det har taget tid at bryde det tabu. For nogen har det taget mange flere år end et sølvbryllup for at bryde tabu.

I denne uge 40 2016 er jeg ekstra opmærksom på problemet, så har det da virket på en eller anden måde, i hvert fald for mig. Jeg synes også, at der er flere artikler i aviserne og bladene og på TV ser vi også de brudte tabu…ikke mindst Lotus Turells historie fra livet med en far, som var alkoholiker.

Midt i mørket, ude i haven i det lille hus på landet, har jeg inviteret Morten til en snak om netop alkohol og hans historie, som har forandret mange menneskers liv allerede.

Morten Mus, som han kalder sig, har været særdeles aktiv i bylivet i Køge, hvor jeg også har hygget mig en gang imellem på en bytur på in-stederne på havnen. Det var den gang.

Han var bartender, men jeg har ikke lagt mærke til ham i bylivet, så jeg kan ikke en gang fortælle min egen version af, hvordan jeg opfattede Morten. Det kan være, at det heller ikke er så interessant 🙂 .

Derimod så mødte jeg Morten lige oppe i vores Netto, hvor han arbejdede for 5 år siden sådan ca. Vi kom i snak og en dag, så mødtes vi over en kop kaffe. Målet var egentlig en coachingseance udi hvilken vej Morten var på vej henad i sin karriere. Det blev også til at lytte til Mortens historie og jeg fik en vinkel på adfærden hos en alkoholafhængig, som skabte bedre forståelse og indsigt i min fars og andres afhængighed. Derved udvekslede vi erfaringer og idéer og har mødtes mange gange siden til idéudveksling og en god kop kaffe. (og softice) .

Uden at komme for meget ind i den udfordring, det har været som barn, så havde jeg det tæt ind på livet både i min barndom, men altså også i mit voksenliv. Min far var alkoholiker. Jeg mødte ham i år 2000, hvor jeg mødte ham for første gang. Derfor også Eftersøgningstjenesten Genforening i dag, men det er en helt anden historie. Vi nåede at have 10 år sammen som far og datter. Han døde af cancer i Hull i England, hvor han boede det meste af sit ældreliv.

Tilbage til Morten, som var på besøg til en snak om alkoholisme:

Morten er ildsjæl. Han er født i 1961. Han er opvokset i Køge. Har en god tilværelse i dag. 5 års jubilæum som ædruelig alkoholiker. Det går godt. Virkelighedens verden har indfundet sig og tågerne er forsvundet.

Morten har prøvet lidt af hvert og da jeg spurgte om en fællesnævner, så var det service. Uden balaver, uden tvivl! – Morten har et udpræget servicegen. Høflighed, når det er dér den er og service, når der er behov for det.

Han er uddannet karetmager, karosserimager, udi autobranchen og vil man læse mere om den uddannelse, som Morten er en af de få at have i den udstrækning, så må du altså lidt tilbage i historien og blive klogere.

Skal vi lidt tilbage igen for at komme frem, så var Mortens barndom ikke præget af alkoholisme i familien. Der var i stedet en udpræget mangel på helt basale behov, som omsorg, kærlighed og nærhed.

Jeg spørger ind til Mortens liv, som det var en gang og han fortæller, at han i mange år har levet et liv med fart på med en karriere som sælger og salgschef. Han har haft hus, barn og kone. Ud ad til har livet set godt ud. I hans foredrag hører du om, hvordan det lykkedes at holde misbruget skjult, om spritkørsel, sex-og kærlighedsafhængighed og vejen til at blive ædru. Han har vendt det hele til en positiv indstilling til livet, fremfor en negativ ballast, som udfordrede ham i tide og utide.

“Min virkelighed var forvrænget, min realitetssans var nærmest ikke-eksisterende”, fortæller Morten, mens han åbent fortæller, med armene bredt ud og nipper til kaffen, samtidig med, at softicen nydes imellem spørgsmålene.

“Det handler om at bryde tabu, om at erkende, villighed til forandring, nysgerrighed og at slippe skylden, fortielsen og fornægtelsen. Det er sådan jeg kommer videre”, siger Morten videre.

Det er vigtigt at åbne døren til sandheden.

Jeg spørger Morten, hvorfor mennesker reagerer med apati og berøringsangst og hans bud er, at vi rører ved et andet menneskes privatsfære og ikke mindst  alkoholkulturen i bl.a. Danmark. Ingen skal blande sig i vores liv og frihed, for få vil være outsidere….

Helt fysisk har Morten haft adskillige problemer og sygdomme direkte konsekvent af sin afhængighed, bl.a. nyre- og leverproblemer, kronisk nervebetændelse. Som 50-årig brugte Morten rollator og stok og går i dag uden begge dele. En dropfodsskinne har han også haft på, fordi han faldt i tide og utide.

Det var lægen, der plantede kimen til at komme ud af sin alkoholafhængighed. “Du vil dø!” – Så kontant var beskeden og benægtelsen trådte i kraft med det samme. Morten svarede: “ Du har nok fået fat i en andens prøver”.

Han startede igen med at drikke og måtte denne gang ydmygt fortælle sin familie, at han var faldet i igen. Det var her, at han endelig erkendte sit alkoholmisbrug. “Jeg var slået! ”

Han rakte denne gang hånden ud. Prøvede forskellige former for hjælp, også alternativt og tog imod behandling hos proff, lærte at fylde livet ud på andre måder. I stedet for grådigheden til alkohol og egen tilfredsstillelse, så er livet nu mere baseret på at give, at hjælpe andre som uafhængigheds-vejleder. Dyrke den åndelige side af livet og vise følelser. En ny verden, hvor essensen også er at turde sige fra, sige til på andre områder og bevare sin ydmyghed intakt.

Morten Mus Andersen holder foredraget “3443” og svarer på spørgsmål i et væk. Du kan læse meget mere om Morten og hans livsarbejde, både med sig selv og andre på:

Morten Mus´website

Mange tak for interviewet, Morten. Vi ses til kaffe og softice lige pludselig!