Anmeldelse af “Kongens brev”

Anmeldelse af “Kongens brev”:

“Kongens brev” af Forfatter Martin Davidsen.

Forlag: Klim.

Første bind af romanserien om Tobias Rens, hans liv og skæbne i 1600-tallets København.

Tobias Rens sad i min sofa!

Romanen er fantastisk! – Tag dig god tid og glæd dig!

 

Der gik lidt tid inden jeg fik læst og oplevet “Kongens brev”, sikkert fordi jeg også ville have gåturen med rundt i København.

I “Kongens brev” møder vi autentiske og fiktive adelsmænd, militærpersoner, Hoffet, borgerlige og gejstlige samt andre Guds børn. Forfatteren Martin Davidsen har sirligt beskrevet dem alle for læseren allerede i starten af den 431 sider velskrevne og historiske roman.

Vi bliver ført tilbage til midten af 1600-tallet. Tiden op til enevældens indførelse.

Jeg vil holde mig fra at lave et resumé af historien, for den får du andre steder, men istedet fortælle om, hvad den gav mig som læser.

For en kvinde i sin bedste alder, der ikke har SÅ detaljeret viden om lige præcis den periode i Danmarkshistorien, så blev jeg klogere! I starten var det svært at holde alle profilerne adskilte, så ret hurtigt tog jeg en beslutning om, at koncentrere mig om Tobias Rens og SÅ blev det interessant!

Jeg er nok ikke en helt almindelig boganmelder, for jeg skriver om nærværet i de bøger jeg læser. Det skal være der, ellers bliver det tungt. Jeg skal kunne mærke forfatterens intention, hovedpersonens følelser, tanker og handlinger (det er vist ret kvindeligt…) og at komme under huden på Tobias Rens og venner var let.

Tobias Rens blev så nærværende, at han sad i mine gemakker i Køge og fortalte om udfordringerne med svenskerne, politiske komplot og stridigheder, anklager om mord og indsatsen som Kongelig Livvagt. Endda sine personlige tragedier, aftener omkring bålet, bønderhistorien og det klare billede af en anden tid tonede sig frem af bogstavernes puslespil. Ja, det kunne godt blive en film!

Mærk tiden! Side 256…Uddrag: Kræmmernes rustne stemmer ved Nytorv var kun en blid forløber for universet inde bag rådhusets kraftige dør. Rens trak hatten godt ned i panden, tog en dyb indånding og skubbede døren op.

Her var stuvende fuldt af ventende mennesker. Lige foran var en flok høns røget i totterne på hinanden og sloges mellem benene på folk, så hvide dun fløj hid og did. Ligesom sine høns var bonden selv kommet i klammeri.

Ved skrivepulte i hjørnet stod to skrivere og griflede løs, ved siden af var en tredie i gang med at få dikteret et opråb til Københavns borgere…

Jeg gik en tur i Tobias Rens´ København og brugte kortet fra 1660, som også vises på de første sider i romanen.

Det er ikke noget du behøver at gøre, men absolut en ide´, hvis du vil “møde” historiske bygninger og forestille dig personerne i historien i deres element, som det var en gang.

Selv turen til Løvstræde, eller Løw Stræde som det hed den gang, hvor den fiktive hovedrolleindehaver Tobias Rens boede der, gjorde figuren og omgivelserne levende.

Nyd historien!

Glæd dig derefter til næste roman, “Løftet”, som er planlagt til udgivelse i efteråret 2017.

Mon ikke der kommer lidt romantik i næste del?

TAK for historien til Martin Davidsen!

Martin Davidsens website

Læs mere her: http://mormorpaafarten.hallev.dk/kongens-brev-forfatter-martin-davidsen/

Keukenhof – Verdens største blomsterpark

Keukenhof – Verdens største blomsterpark

Jeg elsker blomster og mest af alt elsker jeg de smukke tulipaner!

Du har måske allerede læst om vores tur i Tivoli her i påsken, hvor jeg også nævner Keukenhof, ellers blad forbi og læs her og kom tilbage igen, så du kan læse lidt om Verdens største blomsterpark…Jeg venter imens….

Keukenhof – Verdens største blomsterpark

Velkommen tilbage!

Der findes ingen blomsterpark, der er ligeså flot som Keukenhof!

Syv millioner tulipaner blomstrer hvert år i Keukenhof. Der er blomsterparader med flåder udsmykket med alskens blomster. Optogene går gennem tulipanmarkerne i Bollenstreek (blomsterløgsregion). Flere hundrede tusinde blomsterfans besøger parken hvert år i april og maj og nyder paletten af dufte og farver i verdens mest overlegne tulipanland!

32 hektar og 15 km gåstier! – Der er park nok til mange madpakker og hyggestunder i Keukenhof.

Det vrimler med busser og biler udenfor parken. Mennesker vrimler ligesådan, men det går nu ganske hurtigt at komme ind i parken. Der er flere indgange og vagter der tager pænt hånd om vrimlen. Der er toiletter og endda kørestole til leje, hvis du har brug for en sådan, også ved indgangen og samme sted købes der billet, så ganske nemt og ligetil.

Det første du ser og hører ved hovedindgangen efter du er kommet ind i parken er en gigantisk lirekasse, som kan høres milevis langt væk i parken. skulle du fare vild og gerne vil ud, så gå efter lyden. Den fører dig på vej.

En smuk skov med vandløb og tulipaner i alle farver i forskellige niveauer giver et fuldstændigt overvældende indtryk. I parken er der 800 forskellige slags blomsterløg. Nogen har fortalt mig, at det kun er tulipanløgene, men uanset, så er det mange forskellige. Der er også andre blomster i parken, bl.a. et helt orkidéhus. Der er et skønt drivhus med masser af sommerfugle, nogle så store som desserttallerkner. Du møder også Keukenhof Slot fra 1641 på din vej.

Skal vi have lidt historie med, så betyder Keukenhof køkkenhave, for det var sådan det hele startede. Helt tilbage i 1500-tallet. Der blev hentet urter og blomster i skoven og plantet i haven. Det udviklede sig en del henad vejen og er altså blevet til verdens største, ikke køkkenhave mere, men blomsterpark. Blomsterparken blev etableret, med engelsk haveinspiration, i 1949 af den daværende Borgmester Hans Ide, Lisse, som havde den idé, at der skulle være en messe eller lignende, hvor Hollandske og europæiske avlere kunne vise deres sortiment frem. Det skulle vise sig at blive en succes, som stadig består.

Tulipanerne, som oprindeligt blev dyrket i det Ottomanske Rige (det som i dag er Tyrkiet) blev importeret til Holland i det 16. århundrede. Der blev allerede i 1592 skrevet et større værk om tulipaner af Carolus Clusius. Værket blev populært og det gjorde tulipanløg også. Hans have blev plyndret og løgene blev stjålet, så snart de var blevet gravet ned. I takt med Guldalderen, så voksede alverdens farver frem. Blomsterne blev set på malerier og på festivaler og med et spring ind i det 17. århundrede, så var tulipanen så populær, at den skabte den første økonomiske boble, Tulipanmanien. – Tulipomania, som det også blev kaldt. Løgene blev også brugt som betalingsmiddel, lige indtil markedet brød sammen.

I midten af 1600-tallet blev der solgt et tulipanløg af Admiral van Enkhuisen for 5.400 Gylden, som var det samme som 15 års løn for en murer. 

Som så meget andet, så er også tulipanløgene kommet rundt med andre mennesker, blevet opdaget, solgt og fortalt om, så hele verden kender til blomsten. Holland er kendt for sine vind- og vandmøller, bl.a. OG tulipaner.

Tilbage til nutiden; tulipanerne vokser bl.a. i naturen fra Tyrkiet i vest til Pamirbjergene i øst.

Keukenhof ligger i Lisse, Holland, ca 35 km fra Amsterdam. Hele området er kendte for deres tulipanløgsproduktion og der bliver til stadighed eksperimenteret udi hybrider og andre spændende sorter af tulipaner.

Der er masser af spisesteder, bænke, pavillioner og caféer, hvor du kan sidde og nyde den smukke park.

I 2017 er der åbent fra 23. marts til 21. maj.

(Kilde: Eget manus samt Keukenhof historie) – Læs mere her: Keukenhof Blomsterpark

 

Skrøne: Man kan ikke spise tulipaner! – Jo, det kan man godt, men så får du ondt i maven. Alt på tulipanen er giftigt og det hedder Tuliposide. Spiser du mange tulipaner, så må du en tur på skadestuen. Der skal lidt større mængder til, at det bliver livstruende, trods alt, men alligevel; SPIS IKKE TULIPANER!

Tag en smut til Keukenhof og nyd synet i blomsterparken istedet.

Du kan også se lidt af mine fotos her:

Mormor på farten i Holland – Keukenhof

God fornøjelse!

TAK for turen!

 

Lykken er en skorstensfejer!

Lykken er en skorstensfejer!

Han gik lige imod mig! – Ved et tilfælde! 😉 .

På min vej rundt i Køge i dag, mødte jeg denne prægtige mand! Det er jo fantastisk at møde et menneske, som næsten er taget ud af H.C. Andersens Eventyr, i hvert fald som figur! Så er jeg jo også lidt småskør, – hvem er ikke det? – så jeg måtte have et billede af ham inden han smuttede på taget og han stillede sig smilende og pænt op til fotografering. Med min interesse i historie, så måtte jeg jo lige researche lidt på det og her får du lidt om skorstensfejeren, et fag som blev udbredt 1760, sådan ca., altså med kun noget nær 250 år på bagen.

Den første forudsætning for skorstensfejerfaget er – naturligvis skorstene.

Det lyder meget ligetil, men faktisk blev skorstene først almindelige i mange huse i 1700-årene. Inden denne tid havde man haft åbne huller i tagene, såkaldte lyrer, hvor røgen fra de åbne ildsteder blot trak ud. De var naturligvis brandfarlige, da tagene var af strå. Men kakkelovne og kaminer var også brandfarlige, specielt fordi aftrækskanalerne var dårligt isolerede og ofte gik tværs gennem trævægge, paneler og andre brandfarlige materialer. Dette forhold var blandt andet skyld i, at Christiansborg slot nedbrændte to gange i løbet af 100 år: d. 26. februar 1794 og d. 3. oktober 1884.

De kongelige slotte var de første, der fik fejet skorstene. Christian 4. ansatte Gudmand Olsen som skorstensfejer på sine slotte.

1917 tog man skridt til oprettelse af en teoretisk og teknisk uddannelse af skorstensfejerlærlinge på Teknologisk Institut i København. Skorstensfejerskolen flyttede siden til Sønderborg og i 1974 til Tønder.

Høj hat var oprindelig alle farende svendes symbol og tegn på, at man var en fri og uafhængig person. Det er derfor heller ikke tilladt at gå med høj hat, før man er udlært og frigivet fra sin læremester og -svend. Det samme gælder andre værdighedstegn som blanke knapper og gjordlås. l gamle dage skulle lærlingen altid gå seks skridt bag sin læresvend uden hat, med glat bæltespænde og knapper samt barfodet; og så skulle han endda slæbe den store pumpekost.

Skorstensfejeren er et lykkesymbol!

Det lykkebringende ved skorstensfejeren er hans fejekost og den sod, der hænger ved ham på hans hud, hår og tøj.

Ærgerligt jeg ikke lige fik en luns af ham!

Skorstensfejeren som sådan en lykkebringende person, især hvis han kommer gående imod én ved et tilfælde. Ifølge folketroen er det, der sker tilfældigt, altid af større betydning, end det man selv har prøvet på at få til at ske. Særligt vigtigt er det at møde en skorstensfejer, hvis man befinder sig i en overgangssituation, det vil sige på et tidspunkt, hvor man står over for at skulle påbegynde noget nyt.

Det gør jeg, tror jeg nok! 😀

Kilde: Skorstensfejerlauget

Kongens brev af Forfatter Martin Davidsen.

Kongens brev af Forfatter Martin Davidsen.

Fantastisk oplevelse, skønne mennesker og en verden af historie, både i opsætning, kostumer, oplysning, viden og storytelling.

For blot nogle dage siden var jeg på job på messen i Øksnehallen – Historiske dage.

Jeg vil forsøge at skrive lidt om dagene, suppleret med fotos, så hurtigt som muligt.

Dette indlæg vil jeg dog tilegne Debutforfatteren Martin Davidsen.

Jeg har ikke læst hele romanen endnu, men der vil komme en anmeldelse af den, så snart det er muligt. Den ligger på natbordet og jeg er allerede nået til Kapitel 16. Jojoda!

Lørdag, under en pause, gik jeg, som altid, rundt med kameraet for at skyde lidt. Det varede ikke længe, så stødte jeg ind i en bred rød skygge fra en hat og blev straks ført ca. 350 år tilbage. Lige ved siden af hatten, og mennesket under… stod der en ansat fra Tøjhusmuseet og fortalte om geværerne fra flere tider, som lå foran ham. Der stod en rand af mennesker foran, primært mænd, som blev sendt tilbage i en anden tid og fik en lektion i våbenviden. De var meget opslugte og engagerede, så meget, at de end ikke ænsede, at der gik et par kjoleklædte damer forbi, ganske nedringede, fra en helt anden tid, med et par cowboys under armen. – Ja, der skal nu alligevel noget mere til at fjerne mændenes blikke fra interessant historisk viden 😉

Manden med hatten, hvor den brede røde skygge sad, gik hen til en anden mand med samme kostume. De talte lidt sammen og der gik ikke lang tid, så kom endnu en mand gående hen til dem. En bemærkelsesværdig lille treenighed der stod dér nu, for den sidste mand var fra en anden nyere historisk tid, nemlig 1945 – Der var 300 år imellem de 3 og et sådant tidslommefoto ville jeg ikke gå glip af. Frem med kameraet og de 3 blev foreviget!

Bagefter hilste jeg på de 3 og herren på højre side tog hatten af, bukkede let med hovedet og præsenterede sig som Martin. Han gav mig et visitkort og jeg læste, at det var Forfatter Martin Davidsen. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kendte Martin Davidsen og det var der en forklaring på, for det var en debutforfatter jeg stod overfor. Vi aftalte at drikke en kop kaffe og så fik jeg en spændende introduktion til debutromanen “Kongens brev”. – Det er oprindeligt en triologi, men som jeg forstår det, så kan det ske, at der kommer en 4. efterfølger, men lad os se hen af vejen, hvad forfatteren finder på.

Du kan læse mere om “Kongens brev” på linket herunder til Forlaget Klim:

Debutromanen af Forfatter Martin Davidsen

Martin Davidsen har også et website. Det finder du HER