Lykken er en skorstensfejer!

Lykken er en skorstensfejer!

Han gik lige imod mig! – Ved et tilfælde! 😉 .

På min vej rundt i Køge i dag, mødte jeg denne prægtige mand! Det er jo fantastisk at møde et menneske, som næsten er taget ud af H.C. Andersens Eventyr, i hvert fald som figur! Så er jeg jo også lidt småskør, – hvem er ikke det? – så jeg måtte have et billede af ham inden han smuttede på taget og han stillede sig smilende og pænt op til fotografering. Med min interesse i historie, så måtte jeg jo lige researche lidt på det og her får du lidt om skorstensfejeren, et fag som blev udbredt 1760, sådan ca., altså med kun noget nær 250 år på bagen.

Den første forudsætning for skorstensfejerfaget er – naturligvis skorstene.

Det lyder meget ligetil, men faktisk blev skorstene først almindelige i mange huse i 1700-årene. Inden denne tid havde man haft åbne huller i tagene, såkaldte lyrer, hvor røgen fra de åbne ildsteder blot trak ud. De var naturligvis brandfarlige, da tagene var af strå. Men kakkelovne og kaminer var også brandfarlige, specielt fordi aftrækskanalerne var dårligt isolerede og ofte gik tværs gennem trævægge, paneler og andre brandfarlige materialer. Dette forhold var blandt andet skyld i, at Christiansborg slot nedbrændte to gange i løbet af 100 år: d. 26. februar 1794 og d. 3. oktober 1884.

De kongelige slotte var de første, der fik fejet skorstene. Christian 4. ansatte Gudmand Olsen som skorstensfejer på sine slotte.

1917 tog man skridt til oprettelse af en teoretisk og teknisk uddannelse af skorstensfejerlærlinge på Teknologisk Institut i København. Skorstensfejerskolen flyttede siden til Sønderborg og i 1974 til Tønder.

Høj hat var oprindelig alle farende svendes symbol og tegn på, at man var en fri og uafhængig person. Det er derfor heller ikke tilladt at gå med høj hat, før man er udlært og frigivet fra sin læremester og -svend. Det samme gælder andre værdighedstegn som blanke knapper og gjordlås. l gamle dage skulle lærlingen altid gå seks skridt bag sin læresvend uden hat, med glat bæltespænde og knapper samt barfodet; og så skulle han endda slæbe den store pumpekost.

Skorstensfejeren er et lykkesymbol!

Det lykkebringende ved skorstensfejeren er hans fejekost og den sod, der hænger ved ham på hans hud, hår og tøj.

Ærgerligt jeg ikke lige fik en luns af ham!

Skorstensfejeren som sådan en lykkebringende person, især hvis han kommer gående imod én ved et tilfælde. Ifølge folketroen er det, der sker tilfældigt, altid af større betydning, end det man selv har prøvet på at få til at ske. Særligt vigtigt er det at møde en skorstensfejer, hvis man befinder sig i en overgangssituation, det vil sige på et tidspunkt, hvor man står over for at skulle påbegynde noget nyt.

Det gør jeg, tror jeg nok! 😀

Kilde: Skorstensfejerlauget