“Når døre åbnes” til foråret 2019

Der er travlt i Eftersøgningstjenesten Genforening og du kan læse om arbejdet med at hjælpe mennesker i den kommende bog “Når døre åbnes”.

Mormor er stadig på farten, men denne blog opdateres ikke pt, netop på grund af travlhed andet steds, så lad dig inspirere.

Bedste hilsner

Anette H Hallev/Stifter af Eftersøgningstjenesten Genforening/Forfatter

Bogforum er en tradition HVERT år!

Bogforum er en tradition HVERT år!

Efter, at mit barnebarn, Victoria, er kommet til, så er det en tøsetur med 3 generationer og før det, så tog min datter, Cecilie og jeg på Bogmesse. Ingen kærester, ingen mandehørm. Vi tager turen alene, så kan det godt være, at vi tænker lidt på mænderne…Sidste år planlagde vi at købe en bog til min svigersøn, som læser/lytter til Michael Katz Krefeld. Det lykkedes. Det lykkedes også at få Michaels signatur i bogen, så dobbeltbonus! – Det var en god gave!

Vi er begge virkelig nørdede på hver sin måde. Cecilie læser krimier og jeg læser lidt af hvert, som jeg lige lyster. I øjeblikket er det “Et liv som kvindelig Privat Detektiv” af Martha Nielsen, som netop havde denne fornemme titel – Mon ikke hun var inspireret af Sherlock Holmes?… Mere om Martha i et andet indlæg 😉 . Læs lidt om Genforening, så forstår du min interesse…

BogForum 2017.

I år var det lidt skuffende. Vi syntes begge, at der var en tand for meget kommerciel stemning over det, uden at jeg kan forklare det nærmere med ord. Vi gik tidligere i år, men fik da set på gode tilbud, foredrag, interviews og Victoria fik leget i bogstavområdet, men alt i alt ikke den samme stemning som hidtil. Årsag? – Vi ved det ikke. Det holder os dog ikke tilbage. Vi kommer igen næste gang, i 2018.

Min interesse indenfor tegn og kunst strækker sig også til tegnefilm, kunstnerne bag, altså dem der tegner. Jeg har tidligere været Volunteer på tegneseriemesser, flere af dem, og dvæler helt foran deres borde og arbejdsværksteder, hvor de flittigt sidder og tegner. Mit mål var tidligere at møde Don Rosa, som jeg har mødt et par gange nu. Han tegner Anders And tegneserier og siges, at være den bedste efter Carl Barks. Der er virkelig mange tegnere, også i mit netværk, og det er helt fantastisk, for, når man som jeg, er rimeligt faglig orienteret, så er det fedt og godt at dvæle ved det mere løsslupne tegnede univers en gang imellem, så jeg ikke bliver alt for seriøs og firkantet. Jeg vil endda vove at påstå at sige, at, hvis jeg ikke en gang imellem dvælede ved tegneriet og fantasiens verden, så ville mit liv være tomt og ensomt, firkantet og kontrolleret. Jeg tegner selv, men desværre bliver det alt for lidt. Det kan være, at det kommer tilbage igen.

Alt med måde og alt i god balance.

Jeg vil ikke begynde at fremhæve forskellige tegnere her i bloggen, for tænk, hvis jeg glemte nogen. Du må ind på min væg på Facebook og kigge, når jeg skriver. Du finder min profil HER.

Ja, så går der blot et splitsekund og så fremhæver jeg en tegner! Flot!

Vi kom lige forbi og jeg måtte jo stoppe op og beundre Jean-Claude Mezieres, som er “ Linda og Valentins” tegner. Han bliver 80 år i 2018 og startede sin karriere allerede som 13-årig med tegninger i Le journal des jeunes, La Figaro, og inspireret af Tintin, så lavede han et år efter en tegneslip, som selveste Hergé kommenterede på, hvor han bad Jean-Claude om at at fortsætte tegneriet. – Se, det er motivation!

På Bogmessen stødte vi også på Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel og flere andre forfattere og kunstnere. Som altid en fornøjelse, men igen…lidt skuffende stemning i år.

Næste år ses vi igen, trods alt, både Mormor, Mor og barnebarn Victoria <3

Vi mødes på Bogforum 2018!

  

Jeg savner ikke København mere.

Jeg savner ikke København mere.

Jeg savnede København for få år siden. Ville tilbage til min barndomsby. Dér, hvor jeg købte min første lejlighed, fik mit første job og troede, at jeg skulle blive resten af mit liv…

Det var den gang…

Børn kom til og landet skulle være det bedste for mine børn. Her skulle de have sine barndomsår – Frisk luft, grønt, store vidder og natur. Gode oplevelser og minder at kigge tilbage på.

Jeg håber og tror, at de har det sådan… .

Jeg bor stadig på landet, samme sted gennem 25 år. Tiderne har forandret sig, ganske som i Nordvest-kvarteret, hvor jeg købte min første lejlighed.

Der er kommet et par bander til ikke langt herfra…Her på landet. Der skydes da også indimellem…

De ældre er utrygge og selv jeg kan indimellem føle mig utryg, hvis jeg går en aftentur – Jeg tænkte på det i Maj, da jeg var på ferie på en ø i Atlanterhavet. Havnen var kendt for smuglerhavn midt mellem Europa og Canada/USA – Suspekte typer går rundt, sagde en medturist. Jeg så ingen suspekte typer. Dem jeg så havde fået en tår over tørsten, fordi de var til fest i byen, på besøg fra Portugal eller på ferie fra Canada. Suspekte? – Nej. Jeg følte mig mere tryg dér på en ø midt i Atlanterhavet….

Det tænkte jeg også, da jeg sad i toget på vej hjem fra lufthavnen. Unge hættetrøjeklædte, der var højtråbende, fulde og uforskammede overfor en turist, der stille sad med sin kuffert og kiggede ud af vinduet, mens København spurtede forbi med sine smukke bygninger overmalet med grafitti.

De blev smidt af toget af togpersonalet.

Jeg havde det skidt på turistens vegne. Hvor er det ærgerligt, at Danmark viser sig fra sin værste side, når Danmark kunne vise sig fra så mange andre sider. – Sådan kan det blive husket.

Jeg håber, at turisten får nogle gode og bedre oplevelser at kigge tilbage på.

Dér i Nordvest var jeg forbi for kort tid siden. Det var utrygt at gå dér, hvor jeg havde gået for mange år siden. Forbi blokken, hvor den lille kiosk lå med den cigarrygende ældre dame, forbi gavlen, hvor Lisbeth Dahl har printet sit navn til evighed. Der er et afskallet grafittimaleri tilbage, men indenunder er det der måske stadig. Min lejlighed ligger der selvfølgelig stadig. Minder kom til. Gode minder. Et øjeblik glemte jeg, hvor utryg jeg følte mig ved at gå der.

Det var utrygt, måske på grund af medieomtalen gennem årene, måske var det bare stemningen. Jeg kiggede rundt og i flere stuelejligheder var der rullet ned eller unge mennesker sad på vindueskanten og røg. Der gik et middelaldrende par forbi mig. I farten hørte jeg ordene: “Det var dér oppe de skød” , mens der blev peget op mod Glasvej, et stykke fra, hvor vi gik.

Jeg savner ikke København mere.

Som historisk by, som kulturby, som skøn by med liv, tryghed og gæstfrihed savner jeg København. Ikke som en by jeg vil bosætte mig i igen.

Danmark og dens byer har forandret sig. Landet har forandret sig. Tid forandrer og tiderne skifter. Det sørger tiden og menneskene for. Det var dog ikke det vi havde forestillet os for mange år siden, da vi kiggede frem, drømte og ønskede for vores familier, at de skulle vokse op i.

Det var ikke bander, pistoler, sagesløs vold, drab og utryghed vi drømte om for vores familier. Det var gode minder, et liv i tryghed og en god tilværelse.

Jeg håber og ønsker og vil gøre mit til, at mine børn stadig indfanger de gode minder, føler sig trygge, hvor de er og giver deres børn mulighed for at indfange og opleve ligeså gode minder.

Jeg håber også, at forældre og familier til “suspekte” og unge bandemedlemmer gør deres mulige indsats, for at stoppe den udvikling, som hærger i Gamle København.

Det er let at skyde skylden på ordensmagten. Der mangler ressourcer alle vegne. Integration eller mangel på samme. Dysfunktionelle familier og copypaste fra USA og andre steder i verden. Der er mange årsager til den virkning vi ser nu.

Det er bekymrende.

Hvad mon vi siger om 35 år, når vi kigger tilbage på tiden som var?…

 

Et anderledes indslag, men det er der også plads til.

<3

Anmeldelse af “Kongens brev”

Anmeldelse af “Kongens brev”:

“Kongens brev” af Forfatter Martin Davidsen.

Forlag: Klim.

Første bind af romanserien om Tobias Rens, hans liv og skæbne i 1600-tallets København.

Tobias Rens sad i min sofa!

Romanen er fantastisk! – Tag dig god tid og glæd dig!

 

Der gik lidt tid inden jeg fik læst og oplevet “Kongens brev”, sikkert fordi jeg også ville have gåturen med rundt i København.

I “Kongens brev” møder vi autentiske og fiktive adelsmænd, militærpersoner, Hoffet, borgerlige og gejstlige samt andre Guds børn. Forfatteren Martin Davidsen har sirligt beskrevet dem alle for læseren allerede i starten af den 431 sider velskrevne og historiske roman.

Vi bliver ført tilbage til midten af 1600-tallet. Tiden op til enevældens indførelse.

Jeg vil holde mig fra at lave et resumé af historien, for den får du andre steder, men istedet fortælle om, hvad den gav mig som læser.

For en kvinde i sin bedste alder, der ikke har SÅ detaljeret viden om lige præcis den periode i Danmarkshistorien, så blev jeg klogere! I starten var det svært at holde alle profilerne adskilte, så ret hurtigt tog jeg en beslutning om, at koncentrere mig om Tobias Rens og SÅ blev det interessant!

Jeg er nok ikke en helt almindelig boganmelder, for jeg skriver om nærværet i de bøger jeg læser. Det skal være der, ellers bliver det tungt. Jeg skal kunne mærke forfatterens intention, hovedpersonens følelser, tanker og handlinger (det er vist ret kvindeligt…) og at komme under huden på Tobias Rens og venner var let.

Tobias Rens blev så nærværende, at han sad i mine gemakker i Køge og fortalte om udfordringerne med svenskerne, politiske komplot og stridigheder, anklager om mord og indsatsen som Kongelig Livvagt. Endda sine personlige tragedier, aftener omkring bålet, bønderhistorien og det klare billede af en anden tid tonede sig frem af bogstavernes puslespil. Ja, det kunne godt blive en film!

Mærk tiden! Side 256…Uddrag: Kræmmernes rustne stemmer ved Nytorv var kun en blid forløber for universet inde bag rådhusets kraftige dør. Rens trak hatten godt ned i panden, tog en dyb indånding og skubbede døren op.

Her var stuvende fuldt af ventende mennesker. Lige foran var en flok høns røget i totterne på hinanden og sloges mellem benene på folk, så hvide dun fløj hid og did. Ligesom sine høns var bonden selv kommet i klammeri.

Ved skrivepulte i hjørnet stod to skrivere og griflede løs, ved siden af var en tredie i gang med at få dikteret et opråb til Københavns borgere…

Jeg gik en tur i Tobias Rens´ København og brugte kortet fra 1660, som også vises på de første sider i romanen.

Det er ikke noget du behøver at gøre, men absolut en ide´, hvis du vil “møde” historiske bygninger og forestille dig personerne i historien i deres element, som det var en gang.

Selv turen til Løvstræde, eller Løw Stræde som det hed den gang, hvor den fiktive hovedrolleindehaver Tobias Rens boede der, gjorde figuren og omgivelserne levende.

Nyd historien!

Glæd dig derefter til næste roman, “Løftet”, som er planlagt til udgivelse i efteråret 2017.

Mon ikke der kommer lidt romantik i næste del?

TAK for historien til Martin Davidsen!

Martin Davidsens website

Læs mere her: http://mormorpaafarten.hallev.dk/kongens-brev-forfatter-martin-davidsen/

Påske og tulipaner i Tivoli

Påske og tulipaner i Tivoli

er en af familiens traditioner. Victoria, mit barnebarn er selvfølgelig blevet introduceret til denne tradition, ligesom vi også følger Halloween og Jul i Tivoli.

Vejret var lidt kedeligt og gråt, men vi tog afsted alligevel. Lille Victoria og min datter, Cecilie. Det er oftest en pigetur, bortset fra julen, hvor resten af familien ofte melder sig til fanerne.

Vi entrede hovedindgangen, som var pyntet op med påskeæg. Vi gjorde som vi altid gør; Går ned til Pantomimeteatret fra 1874. Hvis du har været i Tivoli før, så kan du se det lige nede til venstre med det store tæppe af den smukke påfugl. Helt fast er det at gå ned foran scenen, sende en hilsen til min mormor, som en gang dansede deroppe. – Cecilies Oldemor og Victorias Tipoldemor. Ja.

Der møder os også masser af tulipaner og fra websitet kan jeg læse, at der er plantet 24.000 tulipanløg. Det lyder mange, men skal vi sammenligne med de 7 millioner tulipanløg i Keukenhof, som er verdens største blomsterpark, så er det heller ikke mange.

Smukt er det dog og en blomsterpark og Tivoli er jo heller ikke helt det samme.

Der er pyntet op med æg i alskens farver og størrelser i Carstensens gamle have. Små træhuse i pastelfarver. Lys Gul, lyserødt og grønt går igen, blandet med gul, orange og lilla tulipaner.

Påske og tulipaner i Tivoli

Victoria er mest interesseret i præmien, som hendes mor vinder i andedammen; puden med en glad smiley på. Med tiden bliver hun formentlig også glad over de mange smukke farver, oplevelser og skønne stemninger, som livet vil vise hende på vejen igennem.

En dejlig tur igennem haven, som har sidste påskeåbningsdag den 17.04.17. Du kan nå det endnu!

Som altid afslutter vi turen med en god kop kaffe. Vi finder et sted, hvor der kan komme barnevogn med ind, så vi ikke skal lade den stå udenfor og så går vi ellers i krig med både god kaffe og flødeskumskage. Det er ikke så ringe endda!

Vi hygger og klarer verdenssituationen, underholder Victoria, hvis hun da ikke lige skal udforske den hjemmelavede thebolle.

TAK for en dejlig dag og GOD PÅSKE!

TILLYKKE til vores Dronning, som bliver 77 år i dag!

Lykken er en skorstensfejer!

Lykken er en skorstensfejer!

Han gik lige imod mig! – Ved et tilfælde! 😉 .

På min vej rundt i Køge i dag, mødte jeg denne prægtige mand! Det er jo fantastisk at møde et menneske, som næsten er taget ud af H.C. Andersens Eventyr, i hvert fald som figur! Så er jeg jo også lidt småskør, – hvem er ikke det? – så jeg måtte have et billede af ham inden han smuttede på taget og han stillede sig smilende og pænt op til fotografering. Med min interesse i historie, så måtte jeg jo lige researche lidt på det og her får du lidt om skorstensfejeren, et fag som blev udbredt 1760, sådan ca., altså med kun noget nær 250 år på bagen.

Den første forudsætning for skorstensfejerfaget er – naturligvis skorstene.

Det lyder meget ligetil, men faktisk blev skorstene først almindelige i mange huse i 1700-årene. Inden denne tid havde man haft åbne huller i tagene, såkaldte lyrer, hvor røgen fra de åbne ildsteder blot trak ud. De var naturligvis brandfarlige, da tagene var af strå. Men kakkelovne og kaminer var også brandfarlige, specielt fordi aftrækskanalerne var dårligt isolerede og ofte gik tværs gennem trævægge, paneler og andre brandfarlige materialer. Dette forhold var blandt andet skyld i, at Christiansborg slot nedbrændte to gange i løbet af 100 år: d. 26. februar 1794 og d. 3. oktober 1884.

De kongelige slotte var de første, der fik fejet skorstene. Christian 4. ansatte Gudmand Olsen som skorstensfejer på sine slotte.

1917 tog man skridt til oprettelse af en teoretisk og teknisk uddannelse af skorstensfejerlærlinge på Teknologisk Institut i København. Skorstensfejerskolen flyttede siden til Sønderborg og i 1974 til Tønder.

Høj hat var oprindelig alle farende svendes symbol og tegn på, at man var en fri og uafhængig person. Det er derfor heller ikke tilladt at gå med høj hat, før man er udlært og frigivet fra sin læremester og -svend. Det samme gælder andre værdighedstegn som blanke knapper og gjordlås. l gamle dage skulle lærlingen altid gå seks skridt bag sin læresvend uden hat, med glat bæltespænde og knapper samt barfodet; og så skulle han endda slæbe den store pumpekost.

Skorstensfejeren er et lykkesymbol!

Det lykkebringende ved skorstensfejeren er hans fejekost og den sod, der hænger ved ham på hans hud, hår og tøj.

Ærgerligt jeg ikke lige fik en luns af ham!

Skorstensfejeren som sådan en lykkebringende person, især hvis han kommer gående imod én ved et tilfælde. Ifølge folketroen er det, der sker tilfældigt, altid af større betydning, end det man selv har prøvet på at få til at ske. Særligt vigtigt er det at møde en skorstensfejer, hvis man befinder sig i en overgangssituation, det vil sige på et tidspunkt, hvor man står over for at skulle påbegynde noget nyt.

Det gør jeg, tror jeg nok! 😀

Kilde: Skorstensfejerlauget

Kongens brev af Forfatter Martin Davidsen.

Kongens brev af Forfatter Martin Davidsen.

Fantastisk oplevelse, skønne mennesker og en verden af historie, både i opsætning, kostumer, oplysning, viden og storytelling.

For blot nogle dage siden var jeg på job på messen i Øksnehallen – Historiske dage.

Jeg vil forsøge at skrive lidt om dagene, suppleret med fotos, så hurtigt som muligt.

Dette indlæg vil jeg dog tilegne Debutforfatteren Martin Davidsen.

Jeg har ikke læst hele romanen endnu, men der vil komme en anmeldelse af den, så snart det er muligt. Den ligger på natbordet og jeg er allerede nået til Kapitel 16. Jojoda!

Lørdag, under en pause, gik jeg, som altid, rundt med kameraet for at skyde lidt. Det varede ikke længe, så stødte jeg ind i en bred rød skygge fra en hat og blev straks ført ca. 350 år tilbage. Lige ved siden af hatten, og mennesket under… stod der en ansat fra Tøjhusmuseet og fortalte om geværerne fra flere tider, som lå foran ham. Der stod en rand af mennesker foran, primært mænd, som blev sendt tilbage i en anden tid og fik en lektion i våbenviden. De var meget opslugte og engagerede, så meget, at de end ikke ænsede, at der gik et par kjoleklædte damer forbi, ganske nedringede, fra en helt anden tid, med et par cowboys under armen. – Ja, der skal nu alligevel noget mere til at fjerne mændenes blikke fra interessant historisk viden 😉

Manden med hatten, hvor den brede røde skygge sad, gik hen til en anden mand med samme kostume. De talte lidt sammen og der gik ikke lang tid, så kom endnu en mand gående hen til dem. En bemærkelsesværdig lille treenighed der stod dér nu, for den sidste mand var fra en anden nyere historisk tid, nemlig 1945 – Der var 300 år imellem de 3 og et sådant tidslommefoto ville jeg ikke gå glip af. Frem med kameraet og de 3 blev foreviget!

Bagefter hilste jeg på de 3 og herren på højre side tog hatten af, bukkede let med hovedet og præsenterede sig som Martin. Han gav mig et visitkort og jeg læste, at det var Forfatter Martin Davidsen. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kendte Martin Davidsen og det var der en forklaring på, for det var en debutforfatter jeg stod overfor. Vi aftalte at drikke en kop kaffe og så fik jeg en spændende introduktion til debutromanen “Kongens brev”. – Det er oprindeligt en triologi, men som jeg forstår det, så kan det ske, at der kommer en 4. efterfølger, men lad os se hen af vejen, hvad forfatteren finder på.

Du kan læse mere om “Kongens brev” på linket herunder til Forlaget Klim:

Debutromanen af Forfatter Martin Davidsen

Martin Davidsen har også et website. Det finder du HER

 

Det er interessant, at misteltenen slet ikke har noget med jul at gøre!

Det er interessant, at misteltenen slet ikke har noget med jul at gøre!

For nogle somre siden vrimlede det med mistelten som snyltere på træerne langs vejene ind mod Paris. – Det var nu ganske fascinerende! – Og nu sidder jeg med den obligatoriske mistelten foran mig. Har bundet et smukt bånd omkring og der erDet er interessant, at misteltenen slet ikke har noget med jul at gøre få skridt hen til døråbningen, hvor jeg egentlig har tænkt mig, at den skal hænge…Som den altid plejer i denne tid, for tænk, hvis der skulle komme en mand springende, sådan helt uden videre, stille sig under misteltenen og lokke med et kys! Mmmm…

Det dér med symbolet på frugtbarhed kan jeg ikke helt indfrie, der er min tid forbi, men der er jo også andre, der kan stille sig under misteltenen, når de er på besøg.

Det er interessant, at misteltenen slet ikke har noget med jul at gøre!

Det er formentlig bare fordi bærrene er så flotte om vinteren og det er bærerne, der skaber frugtbarhed og lykke.

Eller…Julen er, for de fleste, en kærlig tid, og går vi tilbage til de Nordiske Guder, så var også Frigg, symboliseret ved misteltenen, engang kærlighedsgudinde, ligesom Freja, hvis vi skal tro de mange skriv rundt omkring, selvom de levede i hver deres gudeslægter…

Jeg skal ikke gøre mig klog på de Nordiske guder, for det er ikke dér min store passion har ligget og i Sverige, hvor jeg gik i skole, der lærte vi slet ikke om de Nordiske guder, så jeg vil ikke forvilde mig ud i det.

Druiderne anvendte kristtjørn og mistelten som symboler på et evigt liv. De levede ca. 50 år f.Kr. Skal jeg bedst beskrive druiderne, så skal I se Asterix, hvis I gerne vil se, hvordan de var klædt, sådan som man nu har forestillet sig det. Druidetitlen finder du også hos nogle frimurergrupper og min svigerfar, for mange mange år siden, som var Frimurer, han fortalte kort om druidetitlen. Det er en helt anden historie, så lad os komme tilbage til Misteltenen.

Mange spørgsmål til denne tradition, som kun er 20-30 år gammel eller sådan ca. Fra USA og England i nyere tid.

De mistelten, som vi hænger op efter vi har købt dem, er skåret flere uger før, så bærene har det ikke alt for godt, derfor kan du heller ikke pode dem i din have, hvis du har en sådan, på et træ, i en “armhule” – Der skal du have fat i helt friske bær og gerne flere, da kun ca. 30% udvikles og sætter sig fast og danner en ny mistelten.

En skøn gæst fra en af mine ture fra Polarcirklen, var botaniker. Han fortalte alenlange historier om blomster, udvikling, arter og træer, som gjorde den lange tur op igennem Finland til et eventyr. Selvom der stort set kun var grantræer, som vi så dem. Han så ikke kun grantræer. Han så smukke vinglede, majestætiske og forskellige træer og vi fik fortalt om 9 sorter grantræer på vejen og sådan kunne han også fortælle om misteltenen og hvordan man dyrker den i egen have.

Kig på nogle af de mange havesider, hvis du vil have mistelten i haven. Én ting er sikkert! – Når du først har den, så kommer du ikke af med den igen.

Lykke i baghaven til evig tid er vel heller ikke så ringe endda.

Jeg vil hænge misteltenen op i døråbningen i den søde juletid og lade gæsterne kysse. Hvem ved…Måske er der en dag en gæst med, som jeg ikke havde forventet, der stiller sig under misteltenen til et kys.

Det kan tænkes, at jeg skal hænge en op til foråret i stedet. Ja, hvorfor ikk´?

❤️

Fandt lige Kaceys side med en hjemmelavet mistelten, hvis du er den kreative type.

Hjemmelavet Mistelten

Besøg hos Kunstner Per Hillo – Hvad hjertet er fuldt af.

Besøg hos Kunstner Per Hillo – Hvad hjertet er fuldt af.

2008 eller ca. deromkring fik jeg øje på Kunstneren Per Hillo. Facebook har allerede været i gang længe. Jeg havde i 2008 haft profil i et halvt års tid.

2007 er Den Amerikanske Ambassadør James Cain på besøg i Køge, hvor han vil møde min datter, Cecilie, som er træner for et fodboldhold. Det er stort. Jeg er en stolt mor. Min datter er stolt og vi møder Familien Cain flere gange og har stadig kontakt med dem via Facebook.

En af de gange, hvor vi var på besøg i Rydhave, Ambassadørboligen i Skovshoved, var Remee til stede. Jeg hilste kort på ham og mange andre kendte til sammenkomsten og der skulle gå 2 år, før jeg hilste kort på ham igen. Denne gang på hans natklub, Zen i København. Det har nok været i 2010. Anledningen var helt ekstraordinært en udstilling af Kunstneren Per Hillo. I natklubben.

Der stod han i egen høj person. Imødekommende og smilende tog han imod alle gæster, stillede op til fotografering og skålede.

Pers helt specielle kunst var nænsomt hængt op på væggene i natklubben. Det passede perfekt!

Sådan er forhistorien til interviewet hos Per Hillo i hans Galleri i Valby. Det er kun en måned siden, at jeg var på besøg. Denne gang var det ikke for at lytte til foredrag i hans Galleri, som flere gange før, men for at høre lidt om Per og om, hvordan han startede sin karriere udi kunstens frembringende virkelighed.

Som altid er Galleriet i Spinderigade 4 i Valby indbydende. De nye kunsttørklæder pynter vinduet på venstre side og til højre hænger der nye Per Hillo kunstværker. Helt nede forenden af lokalet ser jeg en rød skydeskive. Den må jeg kigge nærmere på. Per er på vej fra et andet sted, så jeg taler lidt med hans assistent, som er blevet farmor samme dag og tager lidt billeder i Galleriet.

Den røde skydeskive er et kunstprojekt for bl.a. afstressning. Nedenfor ligger der adskillige stykker porcelænsstykker og der ligger hele porcelænsskåle og tallerkner klar. Klar til at smide, kaste, ramme, afstresse og lære sig selv at kende på få minutter, i hvert fald på nogle områder. Sikken en AHA-oplevelse, for pludselig blev jeg enormt selvkritisk, fordi jeg ikke kunne ramme i midten af skydeskiven og fortsatte selvfølgelig, som det menneske jeg er, med at forsøge, igen og igen!

Du kan se kasteriet her: Kunstprojekt Per Hillo

Hvad hjertet er fuldt af
Hvad hjertet er fuldt af

Det er sikkert også et udmærket projekt, hvis man har en vred dag eller moment og kan komme af med vreden ved at kaste med porcelænet. Ikke dårligt. Ganske godt fundet på.

Per kommer ind. Glad, smilende og imødekommende, som altid. Vi sætter os ved det lange bord inde til højre og så snakker vi lidt. Det bliver et meget afslappende interview. Jeg spørger Per om, hvornår han startede sin karriere som Kunstner og den startede nærmest ved et tilfælde for 17-18 år siden på psyk-afd. hvor Per fandt ro efter en hektisk periode i sit liv med alt for mange ja´er og alt for få nej´er.

Hold op, hvor er vi mange der kender til de udfordringer! Det er dog en helt anden historie.

Per begyndte at male for at fordybe sig og få ro og de allerførste malerier er i dag placeret rundt omkring hos familien. De første malerier var et mere abstrakt udtryk, i forhold til i dag, hvor Hillo har sine helt egne kendte penselstrøg.

Det var den perfekte timing, for lige præcis på det tidspunkt, hvor Per startede, blev det populært at hænge originalbilleder på væggene rundt omkring i de små hjem. Det blev en levevej næsten med det samme. Per blev jo på den måde autodidakt Kunstner og det skal vise sig, at det er en absolut force, for som han siger, så er han ikke hæmmet af en uddannelse. Han ved ikke, hvad han ikke må og det kan give en anden frihed, når han maler. Det skal endelig ikke misforstås, for Per har dyb respekt for uddannelser og uddannede kunstnere. De kan blot nogle andre ting, som de har lært fra bunden og sådan kan man lære på forskellig måde.

Denne dag, hvor jeg besøger Galleriet er dagen før, at Per skal male sammen med Majbritt Vingsøe. De skulle male til fordel for Støt brysterne og maleriet kunne vindes i en superpulje.

I det hele taget kan du finde Per Hillo ved adskillige arrangementer. Han støtter mangt og meget. Velgørenhed ligger dybt i hjertet hos Per. Han er hjælpsom og støtter også foredragsholdere, som har noget på hjertet. Sådan er det også blevet til, at jeg selv har fået mulighed for at holde foredrag i Galleriet den 7. December 2016. Tak ❤️

Tilbage til Kunsten og den største spændende udfordring, som Per har haft. Der er mange, siger han, da jeg spørger ham, men han nævner den absolutte og det var bronzeskulpturen, som virksomheden Frese A/S bad Per Hillo om at skabe, der skulle overrækkes til Hendes Majestæt Dronningen Margrethe i Slagelse, som også er Pers hjemby. Det var under Kulturnatten i 2010.

Per Hillo har pt. 3 gallerier, dette i Valby, et i Hellerup og det nyeste i Malmø.

Det er helt specielt at købe Hillo Kunst, for der er mulighed for at bytte maleriet ud, hvis man føler for det. Et glimrende koncept, som flere benytter sig af.

De kendte har også glæde af Per Hillo Kunst, således har bl.a. Sharon Stone kunst hængende. For kort tid siden var jeg på besøg i et hjem, hvor der var adskillige kunstværker, endda en lampe prydet med Hillo-udtryk. Det var en Per Hillo-fan, tør jeg godt sige 🙂 . Der var genkendelig kunst i hele huset. Ja, sådan kan man tilfældigt møde mennesker, som har samme interesser.

Helt personligt kommer vi i interviewet ind på Pers livsfilosofier. Jeg spørger ham, om han har nogle gode råd til dem, som gerne vil male eller er på vej op fra en svær tid.

De gode råd fra Per er, at tage det som det kommer – Go with the flow – Vær god til at lytte til dig selv og vid, at det gode ved bekymringer er, at de aldrig bliver til andet….

Den lader vi lige stå et øjeblik….Der er mange, der kan nikke genkendende til disse udfordringer.

Per holder selv foredrag om tiden, hvor det var sværest. Om, hvor mange tæsk man kan kan få i livet og få det godt igen. Hold øje med, hvornår på hans website og grupper på Facebook.

Per Hillo – website

Per Hillo – Facebook

Og sidst, men ikke mindst, så er du altid velkommen i Per Hillo Gallerierne og til foredrag rundt omkring i landet.

Tak for interview og kunstoplevelse!

❤️

Halloween stammer fra kelterne i Europa!

Halloween stammer fra kelterne i Europa!

Årets Halloween-tradition i Tivoli med min datter havde et nyt familiemedlem med på turen, selvfølgelig mit barnebarn, Victoria.

Hvert år i 10 år har vi været i Tivoli, min datter og jeg, for at opleve temaet. Det er lige skønt hver gang, med et lille “men” i år, for vi syntes, at Tivoli er stagneret på det område. Der er ikke rigtigt noget nyt, men det kan selvfølgelig også være svært at tilfredsstille gæster, som kommer igen fra år til år.

Næste år bliver det meget mere interessant, for vi har allerede vedtaget, at Victoria er en del af traditionen og så vil oplevelsen i sig selv, ved at se hende opleve, blive anderledes, fra år til år.

Indtil hun måske synes, at hun ikke skal være en del af den tradition. Vi får se til den tid.

I følge “Den Store Danske”, så skal vi tilbage til kelterne, specielt fra bl.a. England, som dagen før allehelgens aften, som er den 01.November fejrede Halloween, omend det var på en lidt anden måde end i dag. Det er ikke en religiøs dag. Kelterne var et folkeslag, der i jernalderen boede i de centrale og vestlige dele af Europa.

Troede du at traditionen kom fra USA!?

Den måde vi fejrer Halloween i Danmark er inspireret fra de amerikanske traditioner med at skære græskar ud, klæde sig ud og “treat or tricks” – Det kan vel nok minde lidt om vores fastelavn, hvor der også kommer børn rundt, som ber om slik – sådan var det en gang – synger “Boller op, boller ned” og får de ikke noget, så “laver de ballade”. Skal vi overføre det til Halloween traditionen, så skal vi igen tilbage til kelterne og natten mellem den 31. Oktober og den 1. November.

Det er en uhyggelig nat! – Nemlig den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden, måske for at skræmme eller gøre regnskaber op.

Jeg tror ikke, at jeg har nogen, der kan finde på at dukke op, men skulle det være tilfældet, så må der stå en kop et eller andet klart og så laver vi en Halloween-fest istedet og bliver forenet, mens skeletterne vælter ud af skabet. Det skal nok blive uhygsomt.

Jeg har samlet nogle af mine fotos i denne lille fotofilm. God fornøjelse!

Mormor på farten i Tivoli til Halloween

God efterårsferie og Halloween!

Tak for oplevelsen!