“Når døre åbnes” til foråret 2019

Der er travlt i Eftersøgningstjenesten Genforening og du kan læse om arbejdet med at hjælpe mennesker i den kommende bog “Når døre åbnes”.

Mormor er stadig på farten, men denne blog opdateres ikke pt, netop på grund af travlhed andet steds, så lad dig inspirere.

Bedste hilsner

Anette H Hallev/Stifter af Eftersøgningstjenesten Genforening/Forfatter

Bogforum er en tradition HVERT år!

Bogforum er en tradition HVERT år!

Efter, at mit barnebarn, Victoria, er kommet til, så er det en tøsetur med 3 generationer og før det, så tog min datter, Cecilie og jeg på Bogmesse. Ingen kærester, ingen mandehørm. Vi tager turen alene, så kan det godt være, at vi tænker lidt på mænderne…Sidste år planlagde vi at købe en bog til min svigersøn, som læser/lytter til Michael Katz Krefeld. Det lykkedes. Det lykkedes også at få Michaels signatur i bogen, så dobbeltbonus! – Det var en god gave!

Vi er begge virkelig nørdede på hver sin måde. Cecilie læser krimier og jeg læser lidt af hvert, som jeg lige lyster. I øjeblikket er det “Et liv som kvindelig Privat Detektiv” af Martha Nielsen, som netop havde denne fornemme titel – Mon ikke hun var inspireret af Sherlock Holmes?… Mere om Martha i et andet indlæg 😉 . Læs lidt om Genforening, så forstår du min interesse…

BogForum 2017.

I år var det lidt skuffende. Vi syntes begge, at der var en tand for meget kommerciel stemning over det, uden at jeg kan forklare det nærmere med ord. Vi gik tidligere i år, men fik da set på gode tilbud, foredrag, interviews og Victoria fik leget i bogstavområdet, men alt i alt ikke den samme stemning som hidtil. Årsag? – Vi ved det ikke. Det holder os dog ikke tilbage. Vi kommer igen næste gang, i 2018.

Min interesse indenfor tegn og kunst strækker sig også til tegnefilm, kunstnerne bag, altså dem der tegner. Jeg har tidligere været Volunteer på tegneseriemesser, flere af dem, og dvæler helt foran deres borde og arbejdsværksteder, hvor de flittigt sidder og tegner. Mit mål var tidligere at møde Don Rosa, som jeg har mødt et par gange nu. Han tegner Anders And tegneserier og siges, at være den bedste efter Carl Barks. Der er virkelig mange tegnere, også i mit netværk, og det er helt fantastisk, for, når man som jeg, er rimeligt faglig orienteret, så er det fedt og godt at dvæle ved det mere løsslupne tegnede univers en gang imellem, så jeg ikke bliver alt for seriøs og firkantet. Jeg vil endda vove at påstå at sige, at, hvis jeg ikke en gang imellem dvælede ved tegneriet og fantasiens verden, så ville mit liv være tomt og ensomt, firkantet og kontrolleret. Jeg tegner selv, men desværre bliver det alt for lidt. Det kan være, at det kommer tilbage igen.

Alt med måde og alt i god balance.

Jeg vil ikke begynde at fremhæve forskellige tegnere her i bloggen, for tænk, hvis jeg glemte nogen. Du må ind på min væg på Facebook og kigge, når jeg skriver. Du finder min profil HER.

Ja, så går der blot et splitsekund og så fremhæver jeg en tegner! Flot!

Vi kom lige forbi og jeg måtte jo stoppe op og beundre Jean-Claude Mezieres, som er “ Linda og Valentins” tegner. Han bliver 80 år i 2018 og startede sin karriere allerede som 13-årig med tegninger i Le journal des jeunes, La Figaro, og inspireret af Tintin, så lavede han et år efter en tegneslip, som selveste Hergé kommenterede på, hvor han bad Jean-Claude om at at fortsætte tegneriet. – Se, det er motivation!

På Bogmessen stødte vi også på Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel og flere andre forfattere og kunstnere. Som altid en fornøjelse, men igen…lidt skuffende stemning i år.

Næste år ses vi igen, trods alt, både Mormor, Mor og barnebarn Victoria <3

Vi mødes på Bogforum 2018!

  

Jeg savner ikke København mere.

Jeg savner ikke København mere.

Jeg savnede København for få år siden. Ville tilbage til min barndomsby. Dér, hvor jeg købte min første lejlighed, fik mit første job og troede, at jeg skulle blive resten af mit liv…

Det var den gang…

Børn kom til og landet skulle være det bedste for mine børn. Her skulle de have sine barndomsår – Frisk luft, grønt, store vidder og natur. Gode oplevelser og minder at kigge tilbage på.

Jeg håber og tror, at de har det sådan… .

Jeg bor stadig på landet, samme sted gennem 25 år. Tiderne har forandret sig, ganske som i Nordvest-kvarteret, hvor jeg købte min første lejlighed.

Der er kommet et par bander til ikke langt herfra…Her på landet. Der skydes da også indimellem…

De ældre er utrygge og selv jeg kan indimellem føle mig utryg, hvis jeg går en aftentur – Jeg tænkte på det i Maj, da jeg var på ferie på en ø i Atlanterhavet. Havnen var kendt for smuglerhavn midt mellem Europa og Canada/USA – Suspekte typer går rundt, sagde en medturist. Jeg så ingen suspekte typer. Dem jeg så havde fået en tår over tørsten, fordi de var til fest i byen, på besøg fra Portugal eller på ferie fra Canada. Suspekte? – Nej. Jeg følte mig mere tryg dér på en ø midt i Atlanterhavet….

Det tænkte jeg også, da jeg sad i toget på vej hjem fra lufthavnen. Unge hættetrøjeklædte, der var højtråbende, fulde og uforskammede overfor en turist, der stille sad med sin kuffert og kiggede ud af vinduet, mens København spurtede forbi med sine smukke bygninger overmalet med grafitti.

De blev smidt af toget af togpersonalet.

Jeg havde det skidt på turistens vegne. Hvor er det ærgerligt, at Danmark viser sig fra sin værste side, når Danmark kunne vise sig fra så mange andre sider. – Sådan kan det blive husket.

Jeg håber, at turisten får nogle gode og bedre oplevelser at kigge tilbage på.

Dér i Nordvest var jeg forbi for kort tid siden. Det var utrygt at gå dér, hvor jeg havde gået for mange år siden. Forbi blokken, hvor den lille kiosk lå med den cigarrygende ældre dame, forbi gavlen, hvor Lisbeth Dahl har printet sit navn til evighed. Der er et afskallet grafittimaleri tilbage, men indenunder er det der måske stadig. Min lejlighed ligger der selvfølgelig stadig. Minder kom til. Gode minder. Et øjeblik glemte jeg, hvor utryg jeg følte mig ved at gå der.

Det var utrygt, måske på grund af medieomtalen gennem årene, måske var det bare stemningen. Jeg kiggede rundt og i flere stuelejligheder var der rullet ned eller unge mennesker sad på vindueskanten og røg. Der gik et middelaldrende par forbi mig. I farten hørte jeg ordene: “Det var dér oppe de skød” , mens der blev peget op mod Glasvej, et stykke fra, hvor vi gik.

Jeg savner ikke København mere.

Som historisk by, som kulturby, som skøn by med liv, tryghed og gæstfrihed savner jeg København. Ikke som en by jeg vil bosætte mig i igen.

Danmark og dens byer har forandret sig. Landet har forandret sig. Tid forandrer og tiderne skifter. Det sørger tiden og menneskene for. Det var dog ikke det vi havde forestillet os for mange år siden, da vi kiggede frem, drømte og ønskede for vores familier, at de skulle vokse op i.

Det var ikke bander, pistoler, sagesløs vold, drab og utryghed vi drømte om for vores familier. Det var gode minder, et liv i tryghed og en god tilværelse.

Jeg håber og ønsker og vil gøre mit til, at mine børn stadig indfanger de gode minder, føler sig trygge, hvor de er og giver deres børn mulighed for at indfange og opleve ligeså gode minder.

Jeg håber også, at forældre og familier til “suspekte” og unge bandemedlemmer gør deres mulige indsats, for at stoppe den udvikling, som hærger i Gamle København.

Det er let at skyde skylden på ordensmagten. Der mangler ressourcer alle vegne. Integration eller mangel på samme. Dysfunktionelle familier og copypaste fra USA og andre steder i verden. Der er mange årsager til den virkning vi ser nu.

Det er bekymrende.

Hvad mon vi siger om 35 år, når vi kigger tilbage på tiden som var?…

 

Et anderledes indslag, men det er der også plads til.

<3

Det vidste du ikke om ananas!

Ananas: Det vidste du ikke om ananas!

Lige hjemkommet fra Azorerne og øen Sao Miguel, hvor jeg besøgte en ananasplantage.

Der duftede skønt! Flere huse ved siden af hinanden med en lille dør i hver, som vi fik lov til at åbne og kigge ind i de 38 grader varme, hvidkalkede drivhuse. Ananas må ikke få direkte sollys, så derfor kalker man i tide og utide, for at holde solens stråler ude.

Det regner her midt ude i Atlanterhavet på Azorerne, måske endda mere, end vi turister synes er godt, men så er der til gengæld ikke så overrendt af turister, så det er nu ganske fint alligevel. Vidste du, at Azorerne hører under Portugal?

Tilbage til ananasplantagen; det er virkelig en proces der tager lang tid, flere måneder, at dyrke ananas og det svære er selvfølgelig også, at hvis man gerne vil have prangende og flotte blade, så kræver det sollys, men på ananasplantagen er frugten selvfølgelig 1. prioritet.

På et af de fotos herunder, vil du se, at der på gåstien midt imellem rækkerne, står en metalspand. I den er der lagt an til, at der kan blive røget, som fremmer processen. Det sker, når planten er 10-12 måneder.

Besøg på ananasplantagen på Sao Miguel

En skøn, saftig, moden ananas har lille top, fluer omkring og topbladene slipper rimeligt let.

Det vidste du ikke om ananas! – Vel?

Det med fluerne kan virke noget skidt, men i virkeligheden bliver de jo blot tiltrukket af den søde duft og saft, så kig efter fluerne. De indikerer fint, om den er moden.

Lille top! Hvad er nu det for noget? – Når vi får ananas her til landet, så er der næsten altid en lang top på. Vi tror, at en ananas med stor og flot top er den bedste af slagsen, men nej, det er det ikke!

Kig efter de ananas med de mindste toppe, træk lidt i de inderste blade og hvis de let falder af, så er den moden.

Jeg har for kort tid siden set, at der sælges ananas uden top og så kan det være svært at se, hvilke ananas der er blevet sorteret fra, inden de kommer hertil. Som jeg har forstået det, så er toppen skåret af for at bruge den til kvægfoder. Det gavner miljøet og frugten bliver billigere, da der kan fragtes flere af gangen… Ja, økonomien i det kommer man ikke udenom…

Hvis du gerne vil forsøge dig med at dyrke en ananas hjemme, så kan det sagtens lade sig gøre, men det kræver, at du har toppen med.Jeg har fundet en side, der hedder HaveABC.dk ,  hvor du kan læse hvordan.

Udover ananasplantagen, så kan du se, dufte og købe masser af slagsen på markedet og selvfølgelig også i supermarkederne på Sao Miguel.

Om jeg kan li´pizza med ananas? Ja, det kan jeg og det har jeg spist i mange år, så vi er nok nogle tilbage, der stadig spiser den ukurante pizza 😉 .

Ananas indeholder et fordøjelsesfremmende enzym, Bromelain. Papaya og kiwi indeholder også det enzym. Smid ikke stammen ud i midten, for den kan sagtens spises. Her sidder enzymet også.

Det vidste du ikke om ananas!

Smag og nyd dem!

Anmeldelse af “Kongens brev”

Anmeldelse af “Kongens brev”:

“Kongens brev” af Forfatter Martin Davidsen.

Forlag: Klim.

Første bind af romanserien om Tobias Rens, hans liv og skæbne i 1600-tallets København.

Tobias Rens sad i min sofa!

Romanen er fantastisk! – Tag dig god tid og glæd dig!

 

Der gik lidt tid inden jeg fik læst og oplevet “Kongens brev”, sikkert fordi jeg også ville have gåturen med rundt i København.

I “Kongens brev” møder vi autentiske og fiktive adelsmænd, militærpersoner, Hoffet, borgerlige og gejstlige samt andre Guds børn. Forfatteren Martin Davidsen har sirligt beskrevet dem alle for læseren allerede i starten af den 431 sider velskrevne og historiske roman.

Vi bliver ført tilbage til midten af 1600-tallet. Tiden op til enevældens indførelse.

Jeg vil holde mig fra at lave et resumé af historien, for den får du andre steder, men istedet fortælle om, hvad den gav mig som læser.

For en kvinde i sin bedste alder, der ikke har SÅ detaljeret viden om lige præcis den periode i Danmarkshistorien, så blev jeg klogere! I starten var det svært at holde alle profilerne adskilte, så ret hurtigt tog jeg en beslutning om, at koncentrere mig om Tobias Rens og SÅ blev det interessant!

Jeg er nok ikke en helt almindelig boganmelder, for jeg skriver om nærværet i de bøger jeg læser. Det skal være der, ellers bliver det tungt. Jeg skal kunne mærke forfatterens intention, hovedpersonens følelser, tanker og handlinger (det er vist ret kvindeligt…) og at komme under huden på Tobias Rens og venner var let.

Tobias Rens blev så nærværende, at han sad i mine gemakker i Køge og fortalte om udfordringerne med svenskerne, politiske komplot og stridigheder, anklager om mord og indsatsen som Kongelig Livvagt. Endda sine personlige tragedier, aftener omkring bålet, bønderhistorien og det klare billede af en anden tid tonede sig frem af bogstavernes puslespil. Ja, det kunne godt blive en film!

Mærk tiden! Side 256…Uddrag: Kræmmernes rustne stemmer ved Nytorv var kun en blid forløber for universet inde bag rådhusets kraftige dør. Rens trak hatten godt ned i panden, tog en dyb indånding og skubbede døren op.

Her var stuvende fuldt af ventende mennesker. Lige foran var en flok høns røget i totterne på hinanden og sloges mellem benene på folk, så hvide dun fløj hid og did. Ligesom sine høns var bonden selv kommet i klammeri.

Ved skrivepulte i hjørnet stod to skrivere og griflede løs, ved siden af var en tredie i gang med at få dikteret et opråb til Københavns borgere…

Jeg gik en tur i Tobias Rens´ København og brugte kortet fra 1660, som også vises på de første sider i romanen.

Det er ikke noget du behøver at gøre, men absolut en ide´, hvis du vil “møde” historiske bygninger og forestille dig personerne i historien i deres element, som det var en gang.

Selv turen til Løvstræde, eller Løw Stræde som det hed den gang, hvor den fiktive hovedrolleindehaver Tobias Rens boede der, gjorde figuren og omgivelserne levende.

Nyd historien!

Glæd dig derefter til næste roman, “Løftet”, som er planlagt til udgivelse i efteråret 2017.

Mon ikke der kommer lidt romantik i næste del?

TAK for historien til Martin Davidsen!

Martin Davidsens website

Læs mere her: http://mormorpaafarten.hallev.dk/kongens-brev-forfatter-martin-davidsen/

Keukenhof – Verdens største blomsterpark

Keukenhof – Verdens største blomsterpark

Jeg elsker blomster og mest af alt elsker jeg de smukke tulipaner!

Du har måske allerede læst om vores tur i Tivoli her i påsken, hvor jeg også nævner Keukenhof, ellers blad forbi og læs her og kom tilbage igen, så du kan læse lidt om Verdens største blomsterpark…Jeg venter imens….

Keukenhof – Verdens største blomsterpark

Velkommen tilbage!

Der findes ingen blomsterpark, der er ligeså flot som Keukenhof!

Syv millioner tulipaner blomstrer hvert år i Keukenhof. Der er blomsterparader med flåder udsmykket med alskens blomster. Optogene går gennem tulipanmarkerne i Bollenstreek (blomsterløgsregion). Flere hundrede tusinde blomsterfans besøger parken hvert år i april og maj og nyder paletten af dufte og farver i verdens mest overlegne tulipanland!

32 hektar og 15 km gåstier! – Der er park nok til mange madpakker og hyggestunder i Keukenhof.

Det vrimler med busser og biler udenfor parken. Mennesker vrimler ligesådan, men det går nu ganske hurtigt at komme ind i parken. Der er flere indgange og vagter der tager pænt hånd om vrimlen. Der er toiletter og endda kørestole til leje, hvis du har brug for en sådan, også ved indgangen og samme sted købes der billet, så ganske nemt og ligetil.

Det første du ser og hører ved hovedindgangen efter du er kommet ind i parken er en gigantisk lirekasse, som kan høres milevis langt væk i parken. skulle du fare vild og gerne vil ud, så gå efter lyden. Den fører dig på vej.

En smuk skov med vandløb og tulipaner i alle farver i forskellige niveauer giver et fuldstændigt overvældende indtryk. I parken er der 800 forskellige slags blomsterløg. Nogen har fortalt mig, at det kun er tulipanløgene, men uanset, så er det mange forskellige. Der er også andre blomster i parken, bl.a. et helt orkidéhus. Der er et skønt drivhus med masser af sommerfugle, nogle så store som desserttallerkner. Du møder også Keukenhof Slot fra 1641 på din vej.

Skal vi have lidt historie med, så betyder Keukenhof køkkenhave, for det var sådan det hele startede. Helt tilbage i 1500-tallet. Der blev hentet urter og blomster i skoven og plantet i haven. Det udviklede sig en del henad vejen og er altså blevet til verdens største, ikke køkkenhave mere, men blomsterpark. Blomsterparken blev etableret, med engelsk haveinspiration, i 1949 af den daværende Borgmester Hans Ide, Lisse, som havde den idé, at der skulle være en messe eller lignende, hvor Hollandske og europæiske avlere kunne vise deres sortiment frem. Det skulle vise sig at blive en succes, som stadig består.

Tulipanerne, som oprindeligt blev dyrket i det Ottomanske Rige (det som i dag er Tyrkiet) blev importeret til Holland i det 16. århundrede. Der blev allerede i 1592 skrevet et større værk om tulipaner af Carolus Clusius. Værket blev populært og det gjorde tulipanløg også. Hans have blev plyndret og løgene blev stjålet, så snart de var blevet gravet ned. I takt med Guldalderen, så voksede alverdens farver frem. Blomsterne blev set på malerier og på festivaler og med et spring ind i det 17. århundrede, så var tulipanen så populær, at den skabte den første økonomiske boble, Tulipanmanien. – Tulipomania, som det også blev kaldt. Løgene blev også brugt som betalingsmiddel, lige indtil markedet brød sammen.

I midten af 1600-tallet blev der solgt et tulipanløg af Admiral van Enkhuisen for 5.400 Gylden, som var det samme som 15 års løn for en murer. 

Som så meget andet, så er også tulipanløgene kommet rundt med andre mennesker, blevet opdaget, solgt og fortalt om, så hele verden kender til blomsten. Holland er kendt for sine vind- og vandmøller, bl.a. OG tulipaner.

Tilbage til nutiden; tulipanerne vokser bl.a. i naturen fra Tyrkiet i vest til Pamirbjergene i øst.

Keukenhof ligger i Lisse, Holland, ca 35 km fra Amsterdam. Hele området er kendte for deres tulipanløgsproduktion og der bliver til stadighed eksperimenteret udi hybrider og andre spændende sorter af tulipaner.

Der er masser af spisesteder, bænke, pavillioner og caféer, hvor du kan sidde og nyde den smukke park.

I 2017 er der åbent fra 23. marts til 21. maj.

(Kilde: Eget manus samt Keukenhof historie) – Læs mere her: Keukenhof Blomsterpark

 

Skrøne: Man kan ikke spise tulipaner! – Jo, det kan man godt, men så får du ondt i maven. Alt på tulipanen er giftigt og det hedder Tuliposide. Spiser du mange tulipaner, så må du en tur på skadestuen. Der skal lidt større mængder til, at det bliver livstruende, trods alt, men alligevel; SPIS IKKE TULIPANER!

Tag en smut til Keukenhof og nyd synet i blomsterparken istedet.

Du kan også se lidt af mine fotos her:

Mormor på farten i Holland – Keukenhof

God fornøjelse!

TAK for turen!

 

Påske og tulipaner i Tivoli

Påske og tulipaner i Tivoli

er en af familiens traditioner. Victoria, mit barnebarn er selvfølgelig blevet introduceret til denne tradition, ligesom vi også følger Halloween og Jul i Tivoli.

Vejret var lidt kedeligt og gråt, men vi tog afsted alligevel. Lille Victoria og min datter, Cecilie. Det er oftest en pigetur, bortset fra julen, hvor resten af familien ofte melder sig til fanerne.

Vi entrede hovedindgangen, som var pyntet op med påskeæg. Vi gjorde som vi altid gør; Går ned til Pantomimeteatret fra 1874. Hvis du har været i Tivoli før, så kan du se det lige nede til venstre med det store tæppe af den smukke påfugl. Helt fast er det at gå ned foran scenen, sende en hilsen til min mormor, som en gang dansede deroppe. – Cecilies Oldemor og Victorias Tipoldemor. Ja.

Der møder os også masser af tulipaner og fra websitet kan jeg læse, at der er plantet 24.000 tulipanløg. Det lyder mange, men skal vi sammenligne med de 7 millioner tulipanløg i Keukenhof, som er verdens største blomsterpark, så er det heller ikke mange.

Smukt er det dog og en blomsterpark og Tivoli er jo heller ikke helt det samme.

Der er pyntet op med æg i alskens farver og størrelser i Carstensens gamle have. Små træhuse i pastelfarver. Lys Gul, lyserødt og grønt går igen, blandet med gul, orange og lilla tulipaner.

Påske og tulipaner i Tivoli

Victoria er mest interesseret i præmien, som hendes mor vinder i andedammen; puden med en glad smiley på. Med tiden bliver hun formentlig også glad over de mange smukke farver, oplevelser og skønne stemninger, som livet vil vise hende på vejen igennem.

En dejlig tur igennem haven, som har sidste påskeåbningsdag den 17.04.17. Du kan nå det endnu!

Som altid afslutter vi turen med en god kop kaffe. Vi finder et sted, hvor der kan komme barnevogn med ind, så vi ikke skal lade den stå udenfor og så går vi ellers i krig med både god kaffe og flødeskumskage. Det er ikke så ringe endda!

Vi hygger og klarer verdenssituationen, underholder Victoria, hvis hun da ikke lige skal udforske den hjemmelavede thebolle.

TAK for en dejlig dag og GOD PÅSKE!

TILLYKKE til vores Dronning, som bliver 77 år i dag!

Mit Græske Eventyr.

Mit Græske eventyr.

For år tilbage – i 2007 –  var jeg sammen med min veninde gennem nu 37 år på charterrejse til Rhodos, som er en af de større græske øer med et areal på 1400 km². Øen Rhodos er en af øerne i Dodekaneserne. Denne perle ligger i det Ægæiske Hav, som er en del af middelhavet.

Sådan starter et indlæg fra Fru Sauterne, som har skrevet til Mormor på farten.

Det er fra skønne Rhodos og måske er vi heldige, at der kommer mere derfra. Vi får se.

Mange, mange tak! – Det er en fornøjelse at læse din hilsen fra Rhodos! – Fru Sauterne fortsætter sådan her:

Vi var begge ansat i krævende og stressende jobs, og vi valgte destinationen ud fra pengepung og varmen. Samt det faktum at det var et hotel uden børnepool, og at det lå midt i byen med et væld af restauranter og cocktailbarer lige i nærheden – altså en rigtig single tøsetur 😀

Året efter vendte vi tilbage – samme hotel – for så var vi fri for at genopdage nærområdet.

På grund af stress og pressede hverdage sprang vi et år over. Men rejste atter til Solens Ø i 2010. Dog på et andet hotel denne gang. Derefter flytttede min veninde sammen med sin nye kæreste….. og så var det ligesom slut med tøseferier 😉

Jeg følte, at jeg bare måtte til Rhodos igen. Så jeg rejste alene – og det var aldeles anderledes og pragtfuldt. Jeg begyndte at få græske bekendte og jeg nød roen, varmen, de smukke farver og fremm for alt atmosfæren i det græske.

Desværre sagde min krop og psyke STOP!  Jeg bragede med 250 km/t ind ii den mur der hedder STRESS.

I de efterfølgende år var jeg sygemeldt, ledig og i jobtræning, for så for alvor at blive syg af min stress og nu depression og flere fysiske følgesygdomme.

Alt dette resulterede så til sidst i en førtidspension sidst i 2012.

Jeg rejste stadig alene – JA – naturligvis til Rhodos :D. Men nu 2 gange om året, og mine ophold blev øget til først 2 uger – så 3 og 4 uger pr. rejse.

Men det var bare som om jeg aldrig helt blev mæt….

Pludselig hørte jeg mig selv sige en dag, hvor der ankom et nyt hold turister till hotellet :” ÅHHH.. NEJ – ikke flere turister!”

Og det gik pludselig op for mig, at jeg ikke mere følte mig som turist, men mere som gæst på den Ø og i den by hvortil jeg har tabt mit hjerte .

Jeg begyndte at forhøre mig hos mine græske venner, om de kendte et lille studio som jeg kunne langtidsleje.

Tilfældigheder bragte mig sammen med en norsk kvinde, som boede til leje på helårsbasis og hun vidste at der blev en lille lejlighed ledig i den bygning hun boede halvdelen af året.

Således kunne jeg 1. september 2015 flytte ind i min egen lille feriebolig lige i det kvarter i den By og på den Ø jeg elsker allermest.

Mit Graeske eventyr

Jeg opholder mig nu lidt under halvdelen af året i mit Paradis nu – og det er den bedste medicin for den sygdom jeg dagligt lever med – for nissen flytter med.

Men her er RO – slowliving – glade mennesker – dejlig mad og kun 100 meter til det smukkeste hav. De smukkeste blomster, en knaldblå himmel og ca 300 solskinsdage om året.

Men jeg  må tilstå, at havde jeg været adgangskontrollør på Noas Ark, havde kæmpe græshopper på over 5 cm og ditto kakkelakker IKKE fået adgang ombord 😉

Min hverdag er her ganske almindelig med madlavning, vasketøj, indkøb og lidt rengøring. Jeg går lange ture både inde i byen og ved havet.

Jeg samler sten, skaller og drivtømmer og laver diverse kreative kreationer primært til mit eget hjem, men ellers som gaver til venner her.

Men vigtigst af alt er, at jeg her får lidt af den indre ro jeg har behov for – så jeg blandt andet kan læse bøger.

Rhodos har en fantastisk historie og befolkningen fortæller gerne og længe om historien og de græske guder.

Det er et stolt folk med enorm hjertevarme og gæstfrihed.  Men man kan godt mærke, at den græske økonomiske krise har ramt de enkelte familier eget hårdt. Mange unge er uden job og må bo hjemme hos deres forældre til de er langt oppe i 30’erne. Der er ikke råd til at stifte familie.

Hovedbeskæftigelsen her på øen er indenfor turisme og det betyder, at der intet arbejde er udenfor sæsonen. Og dermed ej heller nogen indkomst. Enkelte kan få en beskeden understøttelse i et par måneder om vinteren. Men mange kan ikke købe mad og fornødenheder til deres børn om vinteren. Her forsøger familie og venner at hjælpe så godt de nu kan.

Jeg kan på det varmeste anbefale at gæste denne pragtfulde perle i det græske Ø-hav . For mig blev det og er mit lille Paradis <3

Forfatter: Fru Sauterne – Fotos: Fru Sauterne

(Mormor på farten er bekendt med navn og adresse på forfatteren).

Lykken er en skorstensfejer!

Lykken er en skorstensfejer!

Han gik lige imod mig! – Ved et tilfælde! 😉 .

På min vej rundt i Køge i dag, mødte jeg denne prægtige mand! Det er jo fantastisk at møde et menneske, som næsten er taget ud af H.C. Andersens Eventyr, i hvert fald som figur! Så er jeg jo også lidt småskør, – hvem er ikke det? – så jeg måtte have et billede af ham inden han smuttede på taget og han stillede sig smilende og pænt op til fotografering. Med min interesse i historie, så måtte jeg jo lige researche lidt på det og her får du lidt om skorstensfejeren, et fag som blev udbredt 1760, sådan ca., altså med kun noget nær 250 år på bagen.

Den første forudsætning for skorstensfejerfaget er – naturligvis skorstene.

Det lyder meget ligetil, men faktisk blev skorstene først almindelige i mange huse i 1700-årene. Inden denne tid havde man haft åbne huller i tagene, såkaldte lyrer, hvor røgen fra de åbne ildsteder blot trak ud. De var naturligvis brandfarlige, da tagene var af strå. Men kakkelovne og kaminer var også brandfarlige, specielt fordi aftrækskanalerne var dårligt isolerede og ofte gik tværs gennem trævægge, paneler og andre brandfarlige materialer. Dette forhold var blandt andet skyld i, at Christiansborg slot nedbrændte to gange i løbet af 100 år: d. 26. februar 1794 og d. 3. oktober 1884.

De kongelige slotte var de første, der fik fejet skorstene. Christian 4. ansatte Gudmand Olsen som skorstensfejer på sine slotte.

1917 tog man skridt til oprettelse af en teoretisk og teknisk uddannelse af skorstensfejerlærlinge på Teknologisk Institut i København. Skorstensfejerskolen flyttede siden til Sønderborg og i 1974 til Tønder.

Høj hat var oprindelig alle farende svendes symbol og tegn på, at man var en fri og uafhængig person. Det er derfor heller ikke tilladt at gå med høj hat, før man er udlært og frigivet fra sin læremester og -svend. Det samme gælder andre værdighedstegn som blanke knapper og gjordlås. l gamle dage skulle lærlingen altid gå seks skridt bag sin læresvend uden hat, med glat bæltespænde og knapper samt barfodet; og så skulle han endda slæbe den store pumpekost.

Skorstensfejeren er et lykkesymbol!

Det lykkebringende ved skorstensfejeren er hans fejekost og den sod, der hænger ved ham på hans hud, hår og tøj.

Ærgerligt jeg ikke lige fik en luns af ham!

Skorstensfejeren som sådan en lykkebringende person, især hvis han kommer gående imod én ved et tilfælde. Ifølge folketroen er det, der sker tilfældigt, altid af større betydning, end det man selv har prøvet på at få til at ske. Særligt vigtigt er det at møde en skorstensfejer, hvis man befinder sig i en overgangssituation, det vil sige på et tidspunkt, hvor man står over for at skulle påbegynde noget nyt.

Det gør jeg, tror jeg nok! 😀

Kilde: Skorstensfejerlauget

Kongens brev af Forfatter Martin Davidsen.

Kongens brev af Forfatter Martin Davidsen.

Fantastisk oplevelse, skønne mennesker og en verden af historie, både i opsætning, kostumer, oplysning, viden og storytelling.

For blot nogle dage siden var jeg på job på messen i Øksnehallen – Historiske dage.

Jeg vil forsøge at skrive lidt om dagene, suppleret med fotos, så hurtigt som muligt.

Dette indlæg vil jeg dog tilegne Debutforfatteren Martin Davidsen.

Jeg har ikke læst hele romanen endnu, men der vil komme en anmeldelse af den, så snart det er muligt. Den ligger på natbordet og jeg er allerede nået til Kapitel 16. Jojoda!

Lørdag, under en pause, gik jeg, som altid, rundt med kameraet for at skyde lidt. Det varede ikke længe, så stødte jeg ind i en bred rød skygge fra en hat og blev straks ført ca. 350 år tilbage. Lige ved siden af hatten, og mennesket under… stod der en ansat fra Tøjhusmuseet og fortalte om geværerne fra flere tider, som lå foran ham. Der stod en rand af mennesker foran, primært mænd, som blev sendt tilbage i en anden tid og fik en lektion i våbenviden. De var meget opslugte og engagerede, så meget, at de end ikke ænsede, at der gik et par kjoleklædte damer forbi, ganske nedringede, fra en helt anden tid, med et par cowboys under armen. – Ja, der skal nu alligevel noget mere til at fjerne mændenes blikke fra interessant historisk viden 😉

Manden med hatten, hvor den brede røde skygge sad, gik hen til en anden mand med samme kostume. De talte lidt sammen og der gik ikke lang tid, så kom endnu en mand gående hen til dem. En bemærkelsesværdig lille treenighed der stod dér nu, for den sidste mand var fra en anden nyere historisk tid, nemlig 1945 – Der var 300 år imellem de 3 og et sådant tidslommefoto ville jeg ikke gå glip af. Frem med kameraet og de 3 blev foreviget!

Bagefter hilste jeg på de 3 og herren på højre side tog hatten af, bukkede let med hovedet og præsenterede sig som Martin. Han gav mig et visitkort og jeg læste, at det var Forfatter Martin Davidsen. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kendte Martin Davidsen og det var der en forklaring på, for det var en debutforfatter jeg stod overfor. Vi aftalte at drikke en kop kaffe og så fik jeg en spændende introduktion til debutromanen “Kongens brev”. – Det er oprindeligt en triologi, men som jeg forstår det, så kan det ske, at der kommer en 4. efterfølger, men lad os se hen af vejen, hvad forfatteren finder på.

Du kan læse mere om “Kongens brev” på linket herunder til Forlaget Klim:

Debutromanen af Forfatter Martin Davidsen

Martin Davidsen har også et website. Det finder du HER